Syrien - med over 60.000 døde og flere hundredetusinde på flugt.
Det lykkedes ikke for landene i Sikkerhedsrådet at blive enige pga. stormagternes manglende vilje til at finde holdbare løsninger. Rusland og Kina har den ene gang efter den anden nedlagt veto mod skærpede sanktioner over for den syriske ledelse - godt pakket ind i gammel retorik om ingen indblanding i andre landes indre anliggender, uanset hvor blodig en konflikt udvikler sig.
Risikoen er stor, for at et beskidt magtspil bag kulisserne vil fortsætte efter præsident Bashar al-Assads fald. Imens er magtkampen om at kontrollere Syrien efter Assads fratræden/fald i fuld gang med risikoen for, at Syrien vil falde tilbage i et nyt diktatur kontrolleret af Iran og Rusland. Eller også vil borgerkrigen fortsætte endnu, imens Rusland og Iran fortsat vil svinge taktstokken – måske sammen med en skrøbelig opposition, der heller ikke har været de mest overbevisende demokrater.
Ruslands machodiplomati med Præsident Vladimir Putin har ikke tænkt sig at give slip på magten i Syrien. Vladimir Putin og Iran er ikke velvilligt stemt over for demokratiske bevægelser og er derfor heller ikke interesseret i et syrisk demokrati og støtte til de mere moderate kræfter. Tværtimod!
Stormagterne arbejder under jorden på hver sin side i konflikten. Fx har den amerikanske præsident, Barack Obama givet CIA grønt lys til at udføre hemmelige aktioner i Syrien. - USA har valgt en strategi, der ligger uden om FN's Sikkerhedsråd, fordi Kina og Rusland flere gange har nedlagt veto mod de resolutioner, der var støttet af vestlige magter og rettet mod Syriens styre.
Vesten kan rende og hoppe og EU-landene kan ikke finde ud af noget som helst, bortset fra nytteløse sanktioner.
Det er vigtigt at overbevise Rusland om, at landets langsigtede interesser ligger i et samarbejde om at få Mellemøsten til at fungere. Det er i ingens interesse at få islamitter til at styre Syrien. Kampen om Syriens fremtid fortsætter.
PS: Demokratiet kan fremmes, men kan aldrig påtvinges andre lande med militære magtmidler. Landene må selv bestemme styreformen; men målet bør være at menneskerettighederne respekteres, og regeringerne tjener folkets – ikke egne – interesser. – Nej, man kan ikke og bør ikke påtvinge folk en bestemt levevis eller indføre demokrati udefra med våben.
