Hvis danske børn begynder i første klasse det år, de fylder seks år (i stedet for i dag syv), som i de fleste andre vestlige lande, så vil det forbedre statsfinanserne med 7,5 mia. kr. Det svarer næsten til halvdelen af effekten af at stoppe for tilgangen til efterlønnen.
Effekten stammer fra, at der på sigt kommer en hel årgang mere ud på arbejdsmarkedet, hvilket betyder ca. 30.000 flere fuldtidsbeskæftigede (studerende har rent faktisk en overraskende høj erhvervsfrekvens), men effekten vil naturligvis først vise sig om 10-20 år, når de nye årgange har gennemført deres skolegang eller uddannelse et år tidligere end ellers. Det er således en reform, der virker på langt sigt, men som kan kan forbedre de offentlige finanser fra omkring 2022 og frem, hvor der ellers er udsigt til store strukturelle underskud.
