Et århundredes krig (boganmeldelse)

Jagten på det sorte guld: Beretningen om oliekapløbets historie

Ikke angivet Ikke angivet,

16/11/2011

Jagten på det sorte guld: Beretningen om oliekapløbets historie.

Den amerikanske journalist Willam Engdahl fortæller i bogen A Century of War om hvordan olie gik hen og blev et af af de væsentligste bevæggrunde for stormagternes diplomatiske spil i efterkrigstiden, selvom kilderne til de vestlige landes politik indefor oliepolitikken fører helt tilbage til 1800-tallet.

Især de skiftende amerikanske regeringers udspil på det geopolitiske områder formår Engdahl at kæde sammen med sikringen af de respektive olieforekomster i de berørte egne af verden ud fra olieselskabernes politiske indflydelse. Således kastes eksempelvis nyt lys over den såkaldte "oliekrise" i 1973, som ved nærmere betragtning faktisk gavnede de største olieselskaber betydeligt, idet stigningen i oliepriserne på 400 % gjorde det attraktivt (nok) for de toneangivende olieselskaber at udvinde den svært tilgængelige olie i Nordsøen.

Engdahl formår at sammenholde en masse begivenheder til en fuldent fortælling med olien som den røde tråd, der holder sammen på de forskellige hændelser. Nogle ting var man klar over i forvejen, andre bliver man først bekendt med under læsningen, mens der desuden også kastes et nyt lys over begivenheder, som ellers regnedes for entydige. En helt igennem spændende og læseværdig bog.

Anmeldelse

Kilde: