Claus Hjort: Feriepenge uden arbejdsgivers underskrift

800

Slettet Bruger,

25/02/2009

800.000 danskere skal fremover selv kunne bestemme, hvornår de vil have deres feriepenge udbetalt, skriver metroXpress. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil nemlig lave om på reglerne, så det ikke længere bliver nødvendigt for arbejdstagerne at få en underskrift fra deres arbejdsgiver, der dokumenterer, at de holder ferie, før de kan få deres feriepenge.

"Jeg er sikker på, at lønmodtagerne udmærket selv kan finde ud af at underskrive og holde ferie for deres feriepenge," siger Claus Hjort Frederiksen til metroXpress.

Dermed afskaffer beskæftigelsesministeren mere end et halvt århundredes praksis, hvor man skal have arbejdsgiverens underskrift på feriekontobeviset, hver gang man for eksempel skal holde en forlænget weekend.

Hos LO er man dog ikke helt tryg ved, at medlemmerne får den frihed. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert mener, at pengene kan blive for stor en fristelse for lønmodtagerne.

"Vi er lidt bekymrede for, om nogle vil bruge feriepengene, så snart de kan få dem udbetalt. Derfor står de og mangler dem, når de bliver sendt på ferie," siger hun til metroXpress.

[email protected]

Kilde: