Jyllands Posten afslører idag den velkendte "nyhed", at udlændinge overtager lavtlønnede job i Danmark, og avisen tilføjer, at omfanget nu er så stort, at jobbene kan blive svære at få tilbage på danske hænder. "Arbejdsgiverne" citeres for at kalde det en falliterklæring for jobcentrene, men spørgsmålet er om det er det rigtige sted at rette skytset?
Når man tænker baggrunden for artiklen lidt igennem, kan der opstå den kætterske eller provokerende tanke, at det i virkeligheden er vores udlændingepolitik der er helt forkert.
Hvis udlændingene er de eneste, der vil bestride de job det handler om, så lad dem dog gøre det - arbejdet skal jo udføres. Provokationen består i at tænke skridtet videre til de danske arbejdere, som derved bliver til overs.
De vil ikke påtage sig de job de kan bestride til en løn der gør det rentabelt at ansætte dem - men derved gør de reelt sig selv permanent overflødige. Det kan de trygt gøre idag i tiltro til at vores højt besungne sociale sikkerhedsnet nok skal fange dem - men når sikkerhedsnettet er blevet til en hængekøje, så er der noget galt, og når antallet an mennesker i hængekøjen bliver for stort og permanent som tilfældet er, så er den uundgåelige konsekvens enten at hængekøjen bryder sammen eller at de træer der holder hængekøjen knækker. Lad os skære hængekøjen ned før træerne knækker.
En løsning er dels at beskære overflødighedshornet af overførselsindkomster, og dels at sætte løndannelse fri. Det vil betyde at danskerne igen tvinges til at sætte "tæring efter næring", og påtager sig de job de kan få i stedet for at vente på de job de ikke kan få.
Da vi har fri bevægelighed for arbejdskraft i Europa, kan de passende finde beskæftigelse der hvor den er - hvis ikke i Danmark så andre steder i Europa. Med andre ord, hvem siger at det er rationelt at sende udlændingene ud af landet, hvis det reelt er dem der tilpasser sig?
