Er TV2 fyldt med blå lejesvende?

Er TV2 på blå stues hold? Det spørgsmål trænger sig unægteligt på, nu hvor det er kommet frem at en nyhedschef på kanalen har slettet et bånd me...

Kent Broe Goldschmidt,

22/10/2010

Er TV2 på blå stues hold? Det spørgsmål trænger sig unægteligt på, nu hvor det er kommet frem at en nyhedschef på kanalen har slettet et bånd med en sur og irriteret statsminister, der ikke brød sig om at svare på spørgsmål vedr. mailgate fordi de ikke var aftalte.

Alene det at man åbenbart aftaler spørgsmål, med statsministern til et såkaldt kritisk interview, er i sig mistænkeligt og burde få de journalistiske alarmklokker til at ringe bimlene højt. 

At man lader sig presse til undlade at vise og slette dele af interviewet fordi det ikke behager statsministeren, er helt ude i hampen.

Vi er vel ikke ved at udvikle os til en diktaturstat? Er det på tide at TV2 tager et selvopgør, ligesom DR's tendiøse dokumentarserie ¨Jagten på de røde lejesvende¨.

Jeg spørger bare, er TV2 fyldt med blå lejesvende? Noget kunne efterhånden tyde på det, det er i alle tilfælde en betændt sag for TV2.  

Kilde: