Er Morales klare valgsejr begyndelsen til enden på demokratiet i Bolivia?

Evo Morales vandt i søndags en klar valgsejr i Bolivia

Niels Westy,

10/12/2009

Evo Morales vandt i søndags en klar valgsejr i Bolivia. Men mens der ikke kan være tvivl om hans folkelige opbakning, er der al mulig grund til at frygte for demokratiet i Bolivia. Med en klar socialistisk og kollektivistisk dagsorden, der indebærer særlige privilegier for den indianske del af befolkningen på bekostning af resten, nationaliseringer og en tradition for anvendelse af ikke-demokratiske midler ser det sort ud for Bolivias fremtid som demokrati.