Kina har efter de droppede at følge US dollar kursen, devalueret deres valuta kraftfuldt, hvilket har givet dem en konkurrence fordel i forhold til andre lande, lige nu rasler USA og EU med sablerne for at få kineserne til at opskrive deres valuta med 40 %, det tilstræber Kina dog ikke da det kan skade deres konkurrence evneher er et uddrag fra politikken
”Brasiliansk minister: Det er en valutakrig
Brasiliens finansminister, Guido Mantega, sagde i sidste uge, at verden befinder sig i »en international valutakrig«, og at han er klar til at gribe ind for at beskytte landets konkurrenceevne.
I USA, hvor den officielle arbejdsløshed er næsten 10 procent, vedtog Repræsentanternes Hus i sidste uge med stort flertal et lovforslag, som vil straffe Kina for kunstigt at holde sin kurs lav.
Kinas premierminister, Wen Jiabao, sagde onsdag under et besøg i Bruxelles, at Europa skal holde op med at presse Kina på valutapolitikken. Kina vil ikke risikere at miste arbejdspladser, sagde han og advarede om, at social uro i landet »ville blive en katastrofe for verden«.” - Politikken
Svenskerne har en god erfaring med en frit flydende devalueret valuta.
”For hvordan har Sverige kunnet sikre sig et permanent betalingsbalanceoverskud på ca. 5 pct. af BNP, selvom landet må importere sit forbrug af olie og gas? Her hjælper det naturligvis med den svenske vandkraft, der dækker ca. halvdelen af el-forbruget; men det kan ikke forklare det store overskud. Det har svenskerne kunnet opnå, fordi den reale valutakurs på svenske kroner ikke er blevet opskrevet igennem de seneste 15 år. Sverige lærte lektien i begyndelsen af 1990erne, hvor fastkurspolitikken brød sammen – det var en hård opbremsning; men dog ikke hårdere end at Sveriges nationalprodukt opgjort i international købekraft pr. indbygger i dag ligger højere end det danske nationalprodukt. Den svenske udvikling har bestået i et lang sejt træk – bestemt ikke uden problemer; men hele tiden med et fast greb om betalingsbalancen. Det er blevet sikret gennem en kombination af beherskede lønstigninger (i underkanten af de danske) og et fald i den svenske eurokurs, der har sikret, at svensk industris konkurrenceevne har været stort set uændret igennem de seneste ti år. Da den økonomiske krise satte ind for ca. 1 år siden, valgte den svenske Riksbank – i modsætning til Nationalbanken – ydermere at sænke renten og samtidig lod den valutakursen sive nedad over for euro, men op over for dollar og britiske pund, hvilket svensk industri alt i alt var ganske godt tilfreds med. Omvendt er der blevet udtrykt en betydelig utilfredshed på den danske side af Sundet - måske lige bortset fra de, der tog til Malmö for at købe ind. Svensk valutakurspolitik har således målt på den reale valutakurs været nogenlunde stabil, og samtidig har det været muligt for svenskerne på en og samme gang at have en højere økonomisk vækst og en lavere inflation end i Danmark. Så måske burde den danske regering (eller snarere dens embedsmænd) overveje om en tilsvarende omlægning af den danske ’fast-kurs politik’, var et realistisk alternativ. For den danske fastkurspolitik vil under alle omstændigheder komme under pres i takt med, at der atter kommer underskud på den danske betalingsbalance. Og her er det som nævnt bestemt ikke ligegyldigt, hvilken form for fastkurspolitik, der i den situation sigtes mod.”
- Jesper Jespersen er professor i økonomi på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Før det underviser i international økonomi på Copenhagen Business School.
Kilder :
http://www.altandetlige.dk/blog/jesperjespersen/foerer-danmark-overhovedet-fastkurspolitik.htm
