Ér jeg en selvisk og selvoptaget mand fordi jeg tror på personlig frihed, tillid og ansvar?
Er jeg asocial, fordi jeg tror på individets formåen og evne til at leve sit eget liv uden alt for mange regler, love og indblanding fra en ”højere magt”?
Er jeg afstumpet og snæversynet, fordi jeg tror på, at mennesker sagtens kan tage vare på sig selv og sine. Selv beslutte hvad, der er rigtigt for dém – uden, at fællesskabet skal blande sig for meget heri?
Er jeg et dårligt menneske fordi jeg har en liberal tankegang og ser pragmatisk på livet?
Jeg tænker ofte over disse spørgsmål – især i disse tider, hvor spalte op og spalte ned, nyhedsindslag, blogs og personlige kommentarer er fyldt med en ualmindelig negativ og nedladende tone om dét at tænke: Liberalt.
Jeg opfatter ikke mig selv, som et dårligt menneske – mener ikke at jeg er asocial, afstumpet og snæversynet – fordi jeg tænker liberalt og har en pragmatisk indstilling til livet. Tværtom, mener jeg, at jeg er yderst social med gode og næstekærlige egenskaber og holdninger. At jeg netop ikke ser snævert og indskrænket på livets muligheder, mennesker og verden – jeg ønsker ikke mere uretfærdighed og ligegyldighed end en person som tænker socialistisk eller kommunistisk for den sags skyld.
Det som er mig helt uforståeligt, er hvordan mange medier og folkevalgte formår at fremstille alle liberalt tænkende mennesker som værende: Snæversynet, egoistiske, asociale og dårlige mennesker, som kún tænker på sig selv og sin egen lykke uden omtanke for det fællesskab de er en del af.
Jeg har stillet spørgsmålet før men vælger at stille dét igen: Hvordan er det kommet dertil?
Når jeg tænker over sådanne spørgsmål tager jeg altid udgangspunkt i mit liv – kan man andet? - og i tankerne ”ser” jeg for mig, hvad der er vigtigt for mig og mit liv. Hvad, der har indflydelse på mit liv og især, hvad jeg oplever i mit liv. Ligesom jeg i tankerne ”ser” for mig, hvad der er vigtigt for det danske fællesskab og dét samfund som jeg ønsker, at mine børn og børnebørn skal vokse op i, og være en levende part af.
Jeg ønsker f.eks. ikke, at mine efterkommere skal ha' en dårligere opvækst end jeg selv havde (og min var kanon). Jeg ønsker ikke, at mine efterkommere ska' være ringere stillet end jeg har været, ligesom jeg ikke ønsker, hverken fattigdom, uretfærdighed og undertrykkelse for mine efterkommere.
Selvfølgelig ønsker jeg, at der skal være fri adgang til uddannelse for alle, fri adgang til hospitaler for alle og fri adgang til arbejdsmarkedet for alle. Men mest af alt ønsker jeg, at mine efterkommere ikke ska' leve under én-eller-anden doktrin, som begrænser deres muligheder for at leve, i en urimelig grad – hvad enten denne doktrin tager udgangspunkt i idealisme, religion eller andet.
Jeg ønsker ikke, at mine efterkommere ”arver” en gældsbyrde, som i dén grad begrænser deres muligheder for at skabe ét – for dem – godt liv. Jeg ønsker ikke, at mine efterkommere er sat under administration af et overstatsligt magtapparat, som har til huse i Bruxelles, New York, Moskva eller andre steder i verden. Jeg ønsker, at mine efterkommere kan leve deres liv på en måde, som dé mener er i orden og som giver dém mening med respekt for andre mennesker. Jeg ønsker, at de får muligheden for, at leve i et frit land med størst mulig personlig frihed og med retten – og tilliden – til at kunne bestemme om de vil prostituere sig, eller leve i cølibat.
Jeg ønsker, at de får muligheden for, at bestemme om de vil arbejde for andre eller selv være iværksættere og skabe arbejdspladser. Jeg ønsker, at de har muligheden for, at være egoistiske og kun tænke på, at tjene penge eller være sociale og fokusere på andre end dem selv. Jeg ønsker alt godt for mine efterkommere og at deres liv må blive lykkeligt og give mening for dém – ikke bare mine egne efterkommere men også for alverdens efterkommere.
Jeg ønsker, at alverdens efterkommere vil se ud over alt det lort og pladder, som mennesket har kompliceret livet med, gennem tiden, og som kún forplumrer tilværelsen for selvsamme mennesker. At de, med tiden, vil se ud over - og igennem - alt det vrøvl, som i dén grad begrænser menneskets muligheder for et godt og lykkeligt liv. Vrøvl, som: Religion, storpolitik, ideologier m.v. som, gennem tiden, har begrænset og forsøgt, at styre lige præcis dé fundamentale rettigheder, som mennesket har krav på. Jeg ønsker at alverdens efterkommere vil se igennem fremtidens idioter, som vil forsøge at begrænse dem – om det er med en religion, der kræver tilslørede kvinder, eller at mænd har slangekrøller. Om det er en ideologi, der kræver alt for fællesskabet, eller storpolitisk pladderretorik om, at slagte et folkeslag fordi de har en anden livsopfattelse, eller tilfældigvis bor i et land med eftertragtede resurser.
Jeg har en liberal og pragmatisk indstilling til livet – jeg er overbevist om, at med størst mulig personlig frihed kan mennesket udfolde sig på bedste måde og skabe dét liv som har den største grad af lykke, glæde og tilfredshed for den enkelte. Jeg er ikke dum og snæversynet – jeg ved udmærket, at nogle mennesker ikke kan, vil, eller får muligheden for, at skabe et værdigt liv for sig selv. Disse mennesker ønsker jeg naturligvis ikke, at lade ”dø” i rendestenen eller gå til i en papkasse under Vesterport st. Mennesker, som af den ene eller anden årsag ikke kan tage vare på deres eget liv – i længere eller kortere tid – ønsker jeg, at fællesskabet tager sig af, på en ordentlig måde, og hjælper dem videre med deres liv. Når jeg tænker sådan – er jeg så et dårligt menneske?...
Som pragmatiker er det helt sort for mig, at mennesker som har været foretagsomme og påtaget sig større eller mindre risici og gjort sig økonomisk uafhængige skal ha' tilsendt en chek fra staten fordi de har fået børn. Disse resursestærke mennesker behøver sgu ikke en chek fra fællesskabet, de klarer sig fint uden. Når jeg tænker sådan – er jeg så et dårligt menneske?
Som single kan man jo gøre hva' man vil – man behøver ikke tage hensyn til andre end én selv i dagligdagen. Man ka' søge sine sexuelle behov dækket gennem datingsites som: Scor.dk, Dating.dk, Viktoriamilan.dk og mange andre. Man kan også gå i byen og se om de gamle og slidte scorereplikker stadig virker og selvfølgelig ka' man med rejst pande gå ind ad døren til én af de mange bordeller, eller sende bud efter en escortpige. Godt, at det stadig er muligt, at tilkøbe sig lidt sexuel adspredelse i Danmark. Når jeg tænker sådan – er jeg så et dårligt menneske?
Som iværksætter er jeg meget optaget af om vilkårene for iværksætning i Danmark fremmer, eller hæmmer, dette. Jeg ønsker at vilkårene bliver langt bedre for iværksætning i Danmark, så dé som tør og kan får bedre muligheder for at skabe arbejdspladser i landet og dermed bidrage til landets fortsatte eksistens og velstand. Når jeg tænker sådan – er jeg så et dårligt menneske?
Som far har jeg ofte, gennem tiden, tænkt på hvad jeg ville gøre hvis nogen forgreb sig på mine døtre. Jeg tænkte ofte, da de var små, om jeg ku' lade en mand leve, hvis han havde voldtaget og lemlæstet én af mine piger. Hver gang tænkte jeg, at på én eller anden måde måtte jeg gennemtrumfe ”øje for øje” men jeg håbede altid, at jeg ville afholde mig og sande, at ingen har noget ud af at far, efterfølgende, skal i fængsel. Jeg har dog fuld forståelse for de mennesker, der fuldfører. Når jeg tænker sådan – er jeg så et dårligt menneske?
Jeg har mange tanker om mangt og meget – mange liberale tanker, som bunder i mit liv, min opvækst og livet som jeg ser det. Tanker som jeg ikke mener gør mig til et dårligt menneske, eller en egoistisk og snæversynet opportunist, som er skide ligeglad med andre mennesker og dét fællesskab vi har opbygget i Danmark.
Jeg mener ikke jeg er et dårligt menneske fordi jeg har en liberal og pragmatisk tankegang – men hvorfor får jeg så følelsen af det modsatte, hver gang jeg hører folkevalgte, læser aviserne og ser TV indslagene?...jeg må jo være et dårligt menneske...
