Hvem har egentlig en interesse i at skabe en effektiv offentlig sektor, som skaber flere værdier end den spilder?
Venstrefløjen køber stemmer med andres penge som gaver, "det er synd for retorik" og "vi skal styre x retorik" - hvorfor skulle de effektivisere og miste de offentligt ansatte stemmer?
Højrefløjen køber stemmer primært med skræmmeretorik; færre overførselsomkostninger (for at forhindre venstrefløjen i at give gaver), stærkere stat (for at overvåge alle de onde xx) - hvorfor skulle de fokusere på at få værdi for pengene, når man bare kan skære ned på goderne til de andres væglere og styrke statsmagten mod alle de "onde"?
Skulle embedsapperatet skære ned på sig selv? Nej, man skærer gerne ned på de varme hænder, øger skatterne eller skaber mere cnetral-bureakrtisk styring, men hvorfor skulle man effektivisere?
Organisationerne skræer gerne ned på de direkte belastninger og overfører dem på andre; ned med virksomhedsskatterne, til helvede med borgerrettigheder og flere private snabler i statskassen, men hvorfor skulle man effektviisere det offentlige?
Så er der "os" tilbage - men hvem er "os", når det kommer til stykket i det institutionelle system? Det mindste onde i form at et parti som kun rammer 50% ved siden af? Brokkehovedet i en blok på hjønret, mens de uvidende råber håndt om emotionelle emner på Facebook og mediernes rationalitetsbekæmpende fora?
