Er Global Opvarmning en religion?

De senere års debat omkring CO2 og global opvarmning er ved at tage en drejning hvor man kan tale om at hele trosspørgsmålet mere og mere ligner da...

Byggemand Bob,

13/02/2011

De senere års debat omkring CO2 og global opvarmning er ved at tage en drejning hvor man kan tale om at hele trosspørgsmålet mere og mere ligner dannelsen af en ny religion.

Hvad er så formålet med en religion, og er det godt eller skidt?

En religion er et sæt livsregler sat i spil af flere årsager. Dels for at forklare noget man ellers har svært ved at forklare, eller som man har brug for at forklare af praktiske årsager. Dels er det noget der giver folk afklaring og formål - som fortæller dem hvad de skal gøre i givne situationer, og ikke mindst: hvad der er rigtigt og hvad der er forkert at gøre - gerne inklusive et dommedagsprofeti. Sidst men ikke mindst, så er det en måde at styre en befolkning på, så den ikke gør noget som præsterne ikke vil have - og afvigelser eller debat om validiteten af religionen bliver ofte gjort ulovlig - og så sidst og måske vigtigst: det er en måde for præsterne at tjene penge på. Mange penge.

Troen på global opvarmning rammer plet på alle disse områder:

- Den forklarer de dårligdomme man ser rundt omkring i verden.

- Den giver et mål at sigte efter - hvad man skal (spare på CO2) og hvad man ikke skal (producere CO2)

- Dommedagsprofetiet er givet - ret ind eller verden går under!

- Styringen af befolkningen er givet - og vi nærmer os også stadiet hvor det at debattere OM teorierne er korrekte ikke er i orden.

- Og at der er mange penge i det her for staten og hvem der ellers udsteder CO2 kvoter med videre, er jo givet.

Vi mangler så efterhånden bare ét problem ved religioner: at de har tendens til at starte krige... hvornår kommer den første CO2 krig.

Er det så godt eller skidt: Hvis det her ER fakta og CO2 ER ved at slå verden ihjel... så er det vel godt... men hvis IKKE... så er det skidt... meget skidt.

At der ER modargumenter til alle de globale opvarmningsargumenter man møder, er klart... og nogle af de gode er samlet her:

http://www.co2science.org/education/reports/prudentpath/prudentpath.php

Kilde: