Det mener hjerneforskeren Sam Harris.
Hans argument er -meget- kort fortalt, at det er umuligt for os som "bevægeren" eller "spøgelset i maskinen" at styre de underbevidste tanker og motiverende drifter, der får os til at handle. Hjernen har intet "center". Der er ikke et "selv" eller et "spøgelse" der trækker i trådende, og trykker på knapper derinde et sted. De ting vi gør, er fuldstændig underlagt forudgående hændelser, og interne drifter vi ikke selv har kontrol over.
En hurtig test af din frie vilje kan fremlægges sådan her (Sam Harris benytter den selv i videoen): tænk på en kendt person. Hold den første person du tænkte på fast i tankerne, og prøv herefter at redegøre for, hvordan og hvorfor du "valgte" den person.
Jeg er selv som socialliberal meget rundt på gulvet, angående om det bør have en effekt på mine politiske holdninger - og i så fald hvilken effekt.
Eksempelvis får det ikke fængselsstraffe til at fremstå så meget som "straffe" mere som en sikkerhedsforanstaltning. I stil med hvis man burer en varulv inde om natten, når det bliver fuldmåne. Varulven kan ikke selv gøre ved sine drifter, og det kan kriminelle tydeligvis heller ikke.
Bør disse nye videnskabelige fund ikke addresseres af liberale (i mit tilfælde socialliberale)? Jeg har selv svært ved at se, hvordan vi kan undgå det i det lange løb. Men jeg finder personligt argumenterne enormt overbevisende.