Kære Anja Cordes,
dejligt at læse at du er glad for at forældreansvarsloven har skabt en massiv arbejdsbyrde for dig og dermed forøgede indtægt.
Ved at læse artiklen får man hurtigt den tanke, at du er ude i "feministernes" ærinde, da fokus skal flyttes over på begrebet "fælles forældremyndighed" - heri er der intet problem.
Problemet ligger i fælles forældremyndighed stort set ingen betydning for samværsforælderen har, hverken praktisk eller juridisk.
Derimod har forældreansvarsloven skabt en massiv flytning af magtforholdet mellem forældrene ved at indføre begreberne bopælsforældre og samværsforældre, samtidigt indførte man en ladeport af chikanemuligheder, hvor bopælsforælderen KONSEKVENSFRIT kan opføre sig nøjagtigt så uansvarligt denne ønsker med intentioner og eneste formål at frarøve det fælles barn den anden forældre... manualen hertil hedder Familiestyrelselsens vejledninger til forældreansvarsloven eksempel herfra:
13.1.2.1. Afslag på eller ophævelse af samvær vil f.eks. kunne være begrundet i, at barnet er udsat for en række belastninger. Der kan være tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger, som fører til en sådan udsathed hos barnet, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Barnets udsathed kan således føre til afslag på eller ophævelse af samvær, selv om der isoleret set ikke er noget at udsætte på samværsforælderen. Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen
Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side kan f.eks. komme til udtryk i form af samværschikane, hvor konflikterne omkring samarbejdet og barnet skyldes, at den ene forælder uden påviselig grund søger at hindre den anden forælders kontakt til barnet.
Dette må betragtes som værende den ultimative blåstempling af at forældreANSVARET kun gælder samværsforælderen.
Familiestyrelsen dikterer således direkte, at uanset hvem, hvordan og i hvilken sammenhæng der er opstået et spændingsfelt mellem to forældre i relation til barnet, så er det bedst for barnet at få afskåret kontakten til samværsforælderen. Praksis viser at uanset hvor tosset en bopælsforælder opfører sig - så er det ganske sekundært.
Bopælsforælderen vinder ret over børnene – uanset vedkommendets egnethed som forælder. Et signifikant antal af især fædre, som kun vil være gode fædre og kun ønsker deres børn det bedste er blevet afskåret kontakten med deres børn som konsekvens af denne regel.
Hvad er der sket? – INGENTING! Udover naturligvis at antallet af sager er steget med 68% på et år med Familistyrelsens hjælp, og at endnu flere anstændige samværsforældre og deres børn som konsekvens er blevet kørt lodret over.
· Hvorfor er der ingen konsekvenser for uterlige bopælsforældre som varetager egne behov fremfor barnets tarv?
· Hvorfor undersøger man ikke forældreevnen i relation til beslutninger omkring barnets tarv?
· Var det politikernes hensigt med loven, at man blot kan følge en manual for at få en samværsforælder ud af billedet?
· Hvorfor ikke tage problemet ved problemets kerne, fremfor at diskutere fælles forældremyndighed eller ej?
Beslutningskompetencen for så vidt angår alle dagligdagsspørgsmål ligger i forvejen hos bopælsforælderen – uanset den fælles forældremyndighed.
Dette også baggrunden for de 2 verserende sager ved EU-domstolen og sag ved Menneskeretsdomstolen som forventes afsluttet ultimo 2010 - anlagt af 3 EU-borgere, herunder undertegnede - betalt af andre EU-lande der har tiltrådt samme konventioner, som Danmark dagligt bryder.
Kære Anja Cordes, prøv at tage fokus på den virkelige problematik - også selvom den måske ville flytte magtforholdet og fjerne en stor del af din indtægt!!
