"Kan man forestille sig et frit og tilsyneladende velfungerende folkestyre blive så træt, at det med massiv opbakning i befolkningen forvandler sig selv til en tom skal og indfører de facto fascistiske tilstande i samfundet - de facto, fordi udviklingen ikke er båret af nogen underliggende, fascistisk ideologi?Nej, det kan man selvfølgelig ikke. Men er det alligevel ikke akkurat, hvad der er ved at ske i disse år, hvor de ustandselige råb om større tryghed og mere velfærd hver gang imødekommes med foranstaltninger, der har en påfaldende lighed med, hvad man har set i såvel højre- som venstrefascistiske, røde såvel som brune og sorte regimer?" skriver Rolf Bagger i dagens Kronik i Berlingske Tidende.