Hvilke myndigheder giver asyl? Udlændingestyrelsen under Indenrigsministeriet træffer afgørelser i alle asylsager. Klager over disse afgørelser kan ankes til Flygtningenævnet. Denne afgørelse er endelig.
Hvilke konventioner og love gælder for asyl i Danmark?
Danmark har underskrevet og er bundet af:
FN's flygtningekonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder
FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination
De danske bestemmelser om asyl findes i udlændingeloven, som jævnligt ændres. I foråret 1998 er der fremsat forslag til ændringslov af udlændingeloven, straffeloven og ægteskabsloven. Samtidig er der fremsat forslag til lov om integration af udlændinge i Danmark. Der har ikke tidligere eksisteret en dansk integrationslov