Nu taler skat om muligheden for at kunne anmelde hinanden anonymt for at begå økonomiske ulovligheder, hvilket i sig selv må få enhver til at frygte et stikkersamfund, hvor alle frygter for naboens udspionerende blik. Der findes dog en langt vigtigere principiel diskussion gemt bag dette forslag: Udgangspunktet for forslaget må være at det betragtes som samfundsskadeligt, når der forsvinder eller kommer færre penge i "skattekassen". Men er det egentlig lige skadeligt om man på forkert grundlag får UDBETALT andre folks penge eller om man undlader at INDBETALE sine egne fortjente penge til brug for andre?
I det første tilfælde mister stat og/eller kommune reelt eksisterende penge ved gement tyveri. Penge, der skulle være gået til værdigt trængende personer eller formål. Selv om der betales skat af disse penge og resten genanvendes til forbrug, er der ikke tale om "nye" penge, men bare en omkostningstung omflytning af skattekroner. Jeg ved ikke hvad omfordelingstallet er, men kan rationelt forestille mig at der ikke er meget tilbage af 100kr indbetalt i skat/afgift/gebyr/bøde, når de har været igennem hele systemet og ender på kontoen hos en social bedrager.
Derudover vil der være en række afledte negative effekter fra det gemene sociale tyveri, som efter min mening faktisk overstiger det konkrete monetære tab ved denne slags forkastelig adfærd.
Snyderen får penge ud af systemet og vil derfor måske endda anspores til yderligere socialt bedrageri. I hvert fald vil "belønningen" ikke tilskynde til at trække en større del af det fælles læs.
Snyderens omgivelser vil desuden med stor sandsynlighed opleve bedrageriet som en negativ indflydelse på deres liv, hvor de arbejder og betaler skat eller i det mindste "kun" modtager de offentlige ydelser de har "ret" til. Vi kender alle oplevelsen af at stå tålmodigt i kø, mens en eller flere smutter uden- eller indenom. Det bliver lidt sværere ikke selv i det mindste at tænke tanken og måske giver man efter og begynder selv at snyde sig fremad.
Måske vil man fremadrettet arbejde lidt mindre hårdt, møde lidt senere end normalt eller melde sig lidt mere syg, når man oplever at der stjæles fra den fælles kasse. Det kan endda være man i yderste konsekvens kunne føle sig "presset" til selv at snyde, for ikke at miste sin andel af det "fælles udbytte".
Resultatet vil under alle omstændigheder hos langt de fleste være mere begrænsende end fremmende i forhold til at yde til fordel for fælleskabet
I det andet tilfælde fra indledningen, hvor en borger, lønmodtager eller virksomhed undgår at betale skat/afgift/gebyr/bøde, ser regnskabet noget anderledes ud.
Der forsvinder absolut ingen eksisterende penge fra hverken stat eller kommune, som var bestemt til et formål. Efterfølgende vil disse penge for en overvejende stor del blive genanvendt som forbrug. Endda formentlig med større villighed, da pengene er anskaffet på lettere vis end hvis stat/kommune skulle indblandes.
Pengene er desuden tjent ved eller betalt for arbejde, produkter eller ydelser, som kommer nogen direkte til gode.
De afledte positive effekter ved denne form for såkaldt "bedrageri", vil efter min mening så klart overstige det konkrete monetære tab.
Den som får udført sort arbejde eller køber sorte produkter, får en indiskutabel tilvækst i værdi, som i de fleste tilfælde ville være udeblevet, da arbejdet/produktet sandsynligvis ikke ville være blevet udført/anskaffet i "hvid" form.
Produkter der sælges sort er allerede blevet fremstillet og har med overvejende sandsynlighed skabt skattepligtig indtægt for en lønmodtager. Det er stort set umuligt at opretholde en udelukkende sort produktion pga kontrol med indkøb af materialer og maskiner, hvorfor der yderst sjældent afsløres denne type bedrageri.
Virksomheder eller personer der udfører sort arbejde, gør det oftest som en forsvindende lille del af deres samlede beskæftigelse. Derfor er der tale om allerede skatte/afgift/gebyr og bødebetalende medspillere i samfundet. Derudover vil det sorte arbejde meget ofte medføre eller i det mindste understøtte yderligere aktivitet i samfundet.
Så når man kan få mistanke til at naboen eller kollegaen får udført eller udfører sort arbejde eller køber en sort vare, bør man ikke blive helt så forarget og få helt så meget lyst til at stikke vedkommende, som især repræsentanter fra venstrefløjen gerne opfordrer til. Det virker i værste fald kun i begrænset omfang skadeligt på samfundet og i bedste fald kan det være årsag til aktivitet og arbejde, der slet ikke ville findes om det ikke kunne foregå sort.
Til gengæld mener jeg ikke der bør være grænser for hverken graden af stigmatisering af eller sanktioner overfor sociale bedragere. De stjæler åbenlyst og hvad værre er, de bidrager kun til mistillid og innaktivitet. Det er kun mennesker der placerer sig yderst på venstrefløjen, som påstår at de er bedre mennesker end gennemsnittet og aldrig ville kunne finde på at springe over hvor gærdet er lavest eller endda direkte snyde fordi alle andre gør det. I virkelighedens verden vil langt de fleste af os blive påvirket negativt af åbenlyst tyveri fra den fælles kasse. Samtidig er det de færreste af os, som aldrig har berørt det sorte marked på den ene eller anden måde - heldigvis uden at stjæle en eneste krone fra andre!
