Er Bjarne Dalgaard Jensens fra Liberal Alliance troværdig ?????

  Huslejenævnets ansatte beskæftiges ikke kun af Liberal Alliances politiker i Ålborg

Ikke angivet Ikke angivet,

12/09/2011

 

Huslejenævnets ansatte beskæftiges ikke kun af Liberal Alliances politiker i Ålborg.

Folketingskandidat for Liberal Alliance, ven gennem 20 år med Anders Samuelsen og boligudlejer Bjarne Dalgaard Jensen fra Horsens, har indenfor de sidste ca. 3 år løbende haft flere sager i Bl.a. Huslejenævnet, Fogedretten, Brandmyndighederne og Grundejernes Investeringfond.

Jeg boede indtil for et års siden i en af hans lejligheder. Efter at være flyttet ind, erfarede jeg bl.a. at ejendommens døre og vinduer var utætte, der var livsfarlige el-installationer og der blev ikke rengjort og vedligeholdt i ejendommen. Der blev konstateret skimmelsvamp i lejligheden på 1. sal, men ikke gjort noget ved det.

Da jeg lejede min lejlighed var der angivet i lejekontrakten at lejligheden skulle overtages nyistandsat, det var den ikke på nogen måder, og der var stadigvæk en del fejl og mangler i lejligheden som ikke blev udbedret.

Jeg fandt også ud af at alt trappelys i hele ejendommen var koblet på min måler så forbruget kom på min elregning, el som Bjarne Dalgaard Jensen som udlejer jo skulle betale.

Ejendommen består af fire lejligheder og samtlige beboere stod sammen om klager til Huslejenævnet, der bl.a. pålagde Bjarne Dalgaard Jensen, at isætte nye vinduer og

og udbedre og lovliggøre alle el-installationer m.m. Først da Huslejenævnet meldte sagen til Grundejernes Investeringsfond, blev der sat nye vinduer i. Imellem tiden blev vinduerne mod gaden i stuelejligheden og 1. sal pludselig, og uden varsel, boltet fast så de ikke kunne åbnes. (respons på at vi havde klaget over de utætte vinduer). På det tidspunkt boede der på 1. sal en enlig mor med 2 små børn, de havde nu ingen chancer for at komme ud i tilfælde af brand. Heldigvis beordrede Brandmyndighederne at mindst et vindue på 1. sal skulle kunne åbnes.

3 ud af de 4 familier i ejendommen havde husdyr og med Bjarne Dalgaard Jensens godkendelse, Efter vores henvendelser til Huslejenævnet prøvede Bjarne Dalgaard Jensen på at få os alle opsagt ved at slæbe os i Fogedretten angående dette, han tabte sagen.

Huslejenævnet kører pt. igen en sag mod Bjarne Dalgaard Jensen da jeg endnu ikke – efter 1 år-  har fået de resterende penge tilbage fra mit depositum og forudbetalt husleje, og jeg er ikke den eneste han skylder penge.

Inge Jensen

Ove Jensens Alle 18

8700 Horsens

Kilde: