LEDER: Enhedslisten vil stjæle Jysk fra Lars Larsen og give virksomheden til dens ansatte. Det er budskabet i et interview med Enhedslistens finansordfører, kommunisten Frank Aaen, i weekendens Information.
Det pakkes ind i bløde ord om medarbejderdemokrati og overskudsdeling, men endemålet er ikke til at tage fejl af, som denne udveksling af spørgsmål og svar fra interviewet viser:
»I samme øjeblik én virksomhed bliver kæmpestor, så kan man være sikker på, at der sker en udbytning. Så vil ejeren nemlig score en masse penge på andres indsats. Dyne-Larsen har jo ikke lavet dynerne selv. Den trafik vil vi gerne begrænse.«
– Hvordan skal det ske?
»For eksempel skal en virksomhed over en vis størrelse have et demokrati og udbyttedeling. Det vil være to effektive måder til at sikre, at én mand ikke bare løber med kassen.«
[...]
»I dag har vi allerede lovgivning om, at de ansatte har ret til at vælge folk til en bestyrelse«.
– Men de får jo ikke flertal i bestyrelsen?
»Men det kan man bare vedtage… altså, det kunne man godt. Så må Dyne-Larsen jo finde ud af, om han stadig vil være i virksomheden. Eller om han vil afhænde den – og så må staten vel købe den. Men det er meget detaljeret!«
Jysk er ellers skabt fra bunden af Lars Larsen selv. Det var ham, der havde idéen, og sammen med to kompagnoner åbnede den første Jysk Sengetøjslager-butik i 1979. Fire år senere købte han sine kompagnoner ud og stod alene med hele det økonomiske ansvar. Lars Larsen har formentlig arbejdet mere end nogen lønmodtager i nyere tid har arbejdet, og han har gjort det igennem mange år. Han risikerede sine penge og sit hus, fordi han havde en drøm om at skabe noget.
Andre har ikke gjort det. De har i stedet søgt arbejde hos Lars Larsen uden at skulle risikere noget. Medarbejderne har hjulpet Lars Larsen med at opbygge virksomheden, men de har fået deres løn for det hver måned i en byttehandel, som både de og Larsen var tilfredse med. Og medarbejderne har ikke skullet ligge vågne om natten og spekulere på, at de kunne risikere at gå fra hus og hjem, hvis det gik rigtigt galt.
Der har med andre ord aldrig været underskudsdeling i Jysk. Alligevel kræver Enhedslisten nu overskudsdeling.
Det store spørgsmål er imidlertid: Hvis det ikke er Lars Larsen, men derimod hans ansatte, som har skabt Jysk, hvorfor skabte medarbejderne så ikke bare Jysk uden Lars Larsen? Det medarbejderdemokrati og den overskudsdeling, som Enhedslisten kræver, kan jo etableres på enhver virksomhed, som en gruppe af arbejdere kan finde ud af at stifte sammen i overensstemmelse med Aaens kommunistiske forskrifter.
Hvorfor går medlemmerne af Enhedslistens hovedbestyrelse og folketingsgruppe f.eks. ikke bare sammen om at opstarte en virksomhed? Når nu kapitalister som Lars Larsen er helt overflødige i processen?
