Rune Engelbreth Larsen forsøger i et blogindlæg at udstille det dobbeltsidede forhold, Dansk Folkeparti synes at have til ytringsfriheden: Nemlig at den kun gælder for dem, man er enig med. Derfor kan partiet slå sig stort op på at ville afskaffe såvel racisme- som blasfemiparagraffen og samtidig fremlægge forslag til burka-, minaret-, halalslagtnings- og parabolforbud.
En kritik blandt andre Jacob Mchangama, Fri Debat, også gentagne gange har fremført over for både Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og Dansk PEN.
Hvordan kan man stolt synge om det frie ord og så alligevel kun være indstillet på at lade det gælde for meningsfæller?
