Synspunkt. Anders Elrups exit fra DONG Energy giver et indtryk af en energisektor som svømmer i andre menneskers penge. Her betales der gladeligt 20 mio. kr. for at holde på en enkelt kernemedarbejder. Samme indtryk får jeg, når jeg kører rundt i det danske landskab. Her springer energi-selskabernes bygninger gang på gang i øjnene. Prangende, arkitekttegnede bygningsværker lavet af de flotteste materialer og placeret på prominente grunde.
Energi-selskabernes hjemmesider understøtter indtrykket af magt og penge, her er ikke sparet på noget. Tag selv et kik: NRGi i Århus - "et forbrugerejet energiselskab i kamp for miljøet" - NRGi leverer strøm, fibernet og alarmer. Energi Viborg A/S - som leverer el-, vand- og varmeforsyning, rensning af spildevand samt drift af belysnings- og trafiksignalanlæg. Københavns Energi A/S som leverer bygas, vand, varme, afløb og fjernkøling. DONG Energy er naturligvis ingen undtagelse.
Læg også mærke til energiselskabernes bestyrelser, som udover de obligatoriske politikere og medarbejdervalgte ofte er befolket af de dyre drenge. (Jeg har intet imod professionelle bestyrelsesmedlemmer, bare de ikke lever af tvangsindrevne midler.)
Eksempler:
DONG Energy #
Fritz H. Schur, direktør i F. Schur & Co. A/S.
Lars Nørby Johansen, professionel bestyrelsesformand bl.a. for Falck A/S
Jens Kampmann, professionel bestyrelsesformand.
Jakob Brogaard, endnu et professionel bestyrelsesmedlem.
Københavns Energi A/S:
Leo Larsen, adm. direktør i Sund & Bælt Holding A/S.
Jakob Hougaard, fremtrædende københavnsk socialdemokrat.
Bente Overgaard, koncerndirektør i Nykredit.
Jeg tænker, hvorfor har energisektoren så mange penge, mens alle andre må spare? Mit svar er, at det har energisektoren, fordi de har politisk rygdækning til at opretholde lokale monopoler og opretholde alt for dyre priser på energi. Og de har alt for mange penge at bruge, fordi de ikke må give overskud, så alle penge skal brændes af inden budgetårets udgang.
Energisektoren driver en vanskelig forretning - det handler om at kratte så mange penge hjem fra forbrugerne som muligt, men samtidig skal alle pengene bruges, for forretningen må ikke give overskud.
Jeg finder hele organiseringen af den danske energisektor dybt kritisabel. Energisektoren er et monopolforetagende som hører hjemme i USSR, og ikke i et frit land. Magten og organiseringen tiltrækker magtbegærlige folk som Anders Eldrup, som jeg kun kan se som det offentliges svar på Stein Bagger.
Der kan være god grund til at tage et grundigt kik på energisektoren, og begynde at tænke i nye baner. Mod deregulering af sektoren, så energien bliver billigere og nye spillere lettere kan komme ind på markedet. Mod udlicitering af energivirksomhedernes opgaver, så private også får mulighed for at byde på deres lukrative opgaver. Og mod fuldstændig privatisering af energiselskaber - for naturligvis kan private virksomheder også drive energiforsyning. Men de skal have hjælp til at komme igang, for de kæmper med odds imod sig på et offentligt monopolmarked.
