Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har i ”Fair forandring” lavet endnu en regnefejl, og mangler op til 500 millioner for, at deres finansiering hænger sammen.
Det er den konservative folketingskandidat Henrik Sørensen, der har fundet fejlen i de to partiers forslag til en betalingsring omkring København. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har i deres forslag kalkuleret med, at bilisterne til og fra København skal betale 2 milliarder kroner, som skal anvendes til at sænke priserne i den kollektive trafik.