Endnu en polar redningsaktion af global opvarmningsalarmist

Tom Smitheringale ønskede at bevise overfor verden, at verden opvarmes

Henrik Gøtke,

27/04/2010

Tom Smitheringale ønskede at bevise overfor verden, at verden opvarmes. Nu er han ikke andet end endnu en alarmist med frostskader.

Den 40 årige fra Perth planlagde at blive den første australier, der gik uassisteret til Nord Polen, men bekendtgjorde, at han på vejen ville løfte noget bevidsthed.

Han skrev på sin hjemmeside: "Grunden til at Tom´s Enmandsheltegerning sker nu, er på grund af den virkning den globale opvarmning har på den polare iskappe".

Faktisk ville han se Nord Polen mens den stadig var der: "Nogle videnskabsmænd har endog anslået, at den polare iskappe vil være fuldstændig smeltet væk per 2014!"

Men Antarktis smelter ikke væk, og den artiske is er langsomt forøget, siden den var på sit mindste i 1997.

Men det synes ingen at have fortalt Tom, der snart fandt sine ekstremiteter forfrosne.

For to uger siden var han lige ved at indstille sin tur efter at have lidt ulidelige smerter i sine fingre, tvingende ham til at anmode om nødhjælp.

Og i sidste uge måtte han efter at være faldet gennem isen, reddes af canadiske soldater.

"Jeg var meget tæt på døden", sagde han på flyveturen væk.

Det er faktisk nu fjerde år i træk at opvarmningsalarmister har måttet reddes fra ekspeditioner, der skulle bevise, at Arktis er varmere, end den faktisk er. Det er en metafor.

Sidste år var det den britiske øko-eventyrer Pen Hadow og hans topersoners hold, der efter at have kæmpet med alvorlige minusgrader og vejrtilstande, der gav holdets fotograf frostskader, midt på rejsen måtte flyves væk.

Året før blev øko-eventyrer Lewis Gordon Pugh ligeledes forhindret.

Han havde planlagt at sejle 1200 kilometer i kajak til Nord Polen, for at løfte bevidstheden om hvordan global opvarmning angiveligt havde smeltet iskappen så alvorligt, at videnskabsmænd advarede om, at sommeren kunne blive isfri.

Så heldig var han ikke. Pugh måtte trække sig med stadig 1000 kilometer til målet, da en store barriere af is blokerede hans rute.

Året før gav endnu mere underholdning.

"Eventyrerne og foredragsholdere" Ann Bancroft og Liv Arnesen sagde, at de tog afsted på hvad journalister beskrev som "en historisk 75 dages ekspedition til Nord Polen og videre for at løfte bevidstheden on den globale opvarmnings gennemslag på det skrøbelige Arktis".

Det viste sig, at det ikke var Arktis der var skrøbelig, men alarmisterne, der kort efter starten måtte indstille deres store tur, da Arnesen led frostskader i tre af sine tæer, og den ekstreme kulde trak hårdt på deres energi.

En talskvinde forklarede: "De oplevede temperaturer, der ikke forventes i forbindelse med global opvarmning".

Som hele jorden faktisk gør.

Faktum er, at når arktisk redningspersonale må redde flere folk fra globale opvarmningsstunts end fra selve den globale opvarmning, så er tiden kommet til igen at agte ordene fra Franklin D. Roosevelt.

"Vi har intet andet at frygte end frygten selv". Så hvis alarmisterne faldt ned, ville de måske leve længere og beholde deres tæer.

Og vi andre ville måske ikke skulle punge så meget ud - på eksempelvis redningsaktioner.


Kilde: