Endnu en omgang til Johanne Schmidt-Nielsen

Hvis man skulle finde noget at rose Enhedslisten for, så er det deres princip med at deres medlemmer kun må sidde to valgperioder

Bob Glitter,

22/08/2014

Hvis man skulle finde noget at rose Enhedslisten for, så er det deres princip med at deres medlemmer kun må sidde to valgperioder. Men nu kommer Johanne nok til at tage en omgang mere:

Partiet har rykket sit årsmøde, så Johanne Schmidt-Nielsen næppe når at falde for de interne rotationsregler, før valget er udskrevet.

Respekten falder endnu mere, når de forsøger at bortforklare det som helt tilfældigt på grund af kalenderen for 2015:

Normalt holder Enhedslisten sit årsmøde i store bededagsweekenden. Men i 2015 falder store bededag på arbejdernes internationale kampdag, 1. maj.

»1. maj er jo en vigtig dag for alle på venstrefløjen, så den dag synes vi ikke, at vi kunne sidde i en hal og holde årsmøde for os selv,« siger gruppeformand Stine Brix, der også sidder i Enhedslistens interne valgkampudvalg.

Dog erkender Stine Brix alligevel, at det er med vilje:

Johanne Schmidt-Nielsen scorer højt, når meningsmålingsinstitutterne måler danskernes vurdering af politikernes troværdighed og popularitet. Og ønsket om endnu et valg med hende som spidskandidat har spillet en rolle for hovedbestyrelsens beslutning.

»Det tror jeg da, at rigtig mange gerne vil, hvis det er muligt inden for Enhedslistens regler,« siger Stine Brix.