LEDER: Socialdemokraterne og SF har gjort det til deres specialtet at mene ét, mens de er i opposition, og det stik modsatte, når de kommer i regering. Eksemplerne er velkendte, og nu er et nyt kommet til: Synet på størrelsen af det offentlige forbrug.
Mens S-SF endnu var oppositionspartier kunne væksten i det offentlige forbrug aldrig blive stor nok. Selvom VK-regeringen øgede det offentlige forbrug med gennemsnitligt 1,8 procent om året, lød der konstant anklager fra Socialdemokraterne og SF om, at regeringen var på en vild sparemission. "Vi vil modsat regeringen ikke udsulte den offentlige sektor," sagde eksempelvis statsminister Helle Thorning-Schmidt, mens hun endnu var oppositionsleder.
Men så erobrede S-SF som bekendt regeringsmagten, og nu har de to partier det helt fint med en vækst i det offentlige forbrug på 0,1 procent i regeringens nye forslag til en finanslov for 2013. "Omtrent nulvækst", som regeringen kalder det.
Regeringens nye politik bør bydes velkommen af alle, som sætter pris på frihed og velstand. En forudsætning for, at borgere og virksomheder kan få lov til at disponere mere frit over deres egne penge, og for at den økonomiske vækst kan vende tilbage til Danmark, er, at der vises sparsommelighed med de offentlige midler.
Men det havde dog været at foretrække, hvis Socialdemokraterne og SF ikke før valget havde løjet om, hvilken politik de agtede at føre. Det ville have gjort den offentlige debat mere meningsfuld, hvis ikke cirka halvdelen af inputtene til den havde bestået af fuldstændig urealistiske påstande om, at et umådeholdent offentligt forbrug ikke alene var en mulighed, men også en forudsætning for økonomisk fremgang. Socialdemokraterne og SF viser jo nu, at de ikke engang selv troede på det.
