En skarp pris

Jeg ved ikke om 180grader er det rette sted til at være lavpraktisk, men nu har jeg hørt og læst at både parcelhusejere og sommerhusejere har svært...

Ino Overgaard Olsen,

13/08/2011

Jeg ved ikke om 180grader er det rette sted til at være lavpraktisk, men nu har jeg hørt og læst at både parcelhusejere og sommerhusejere har svært ved at sælge deres huse, så tillad mig med mere end 40 års erfaring fra ejendomsmarkedet at bidrage med definitionen på en "skarp" pris:

Hvis du fik den opfattelse - omkring 2007 eller 2008 - at din ejendom kunne være 5 millioner værd, så træk 40% fra. Din skarpe pris er i dag 3 millioner!

Jeg bor i et et ejerlejlighedskompleks i Københavnsområdet med mange forholdsvis ens lejligheder. I 80'erne var de stort set usælgelige. Vi købte en ejerlejlighed i 1978, og den var ikke steget nævneværdigt i pris i slutningen af firserne. Det gik svagt fremad i halvfemserne og stærkt i 2005-2007. Markedet for ejerlejligheder er langt mere volatilt end markedet for andre boligtyper. Da det gik hedest til, var prisen for en lejlighed 3,5 millioner - enkelte blev solgt lidt over - i dag sælges de for 2 millioner, en enkelt lidt under!

Efter min mening har de andre boligtypers ejere svært ved at indrette sig på disse realiteter. Vi kiggede på sommerhus i 2007/2008, og fandt langt om længe et, men i Sverige! De danske priser var vildt opskruede, og det er de stort set stadig. Fat det, træk 40% fra!

Kilde: