En rygrad af stål med supertog!!! Er det det vi vil?

Af Direktør John Smed Nielsen SMEDs as I Jyllandsposten den 27 april 2015 slår Cowi til lyd for at det er vigtigt at togfondens plan udføres 100%

Ikke angivet Ikke angivet,

29/04/2015

Af Direktør John Smed Nielsen SMEDs as

I Jyllandsposten den 27 april 2015 slår Cowi til lyd for at det er vigtigt at togfondens plan udføres 100%. Direktør Jens Christoffersen og afdelingschef Michael Knørr Skov skriver at togfonden er den mest visionære plan i Danmark siden Storebælt forbindelsen. Jeg tror de har ret. Og det er det sørgelige, for hvor er det visionære i planen?

Man retter sporene lidt her og der og hvis man får lov bliver der bygget en ny bro over Vejle fjord. Derved sparer man lidt minutter hist og pist. Den store besparelse sker mellem Hobro og Ålborg hvor der virkelig trænger til en opgradering, visioner eller ej. Hvorfor bygger man egentlig ikke en ny Vejlefjord bro klods op af den gamle. Med plads til tog biler og cykler og gående? Den gamle udnyttes jo 100%.

Men ellers er visionerne små og grå. Lad os tage Aarhus. Aarhus har store problemer med trafik, som mange andre byråd vælger man at lave veje om hvor bilbaner bliver skiftet ud med fortovsfliser hvor der aldrig kommer til at gå nogle mennesker, men pænt ser det ud. Nu laver man så en timedrift tog der ifølge Cowi ikke må have nærmere stop end Fredericia (måske Fredericia også er for lille at stoppe i)og Ålborg. Hvad skal folk gøre? De skal køre til Aarhus H for at stå på. Med parkeringspriser som vokser hver dag, vil en udgift på 500, oven i den alt for store billetpris kun gøre turen interessant for folk med store lønninger, folk der bliver betalt af deres arbejdsgiver eller offentlige ansatte der også får udlægget dækket ind. Måske er det også målet?

Men hvad med at tænke anderledes. Hvad med at lave den store station ude ved motorvejen. Og så lade busser med 10 minutter drift ( 5 minutter morgen og aften) køre folk i en jævn vifte ud i Aarhus? Gratis! På disse pladser skal der være 10 000 gratis parkeringspladser fordelt på en logisk måde. Der skal være autoværksteder og dagligvarebutikker der alle operere på en ny måde. Autoværkstederne skal udliciteres på en måde så de bliver autoriserede værksteder for mindst 15 af de mest solgte bilmærker. Dagligvarer butikkerne skal kunne håndtere internet bestillinger så varerne står klar og pakket når man ønsker det. Så kan bilen blive lavet mens man er på job. Og maden bliver fundet og pakket på samme tid.

Om morgenen er Aarhus ved at blive kvalt af biler der vil ind. Der er plads til biler der vil ud. Alle fra området kan køre til stationen via motorvejsnettet. Andre som ikke vil tage toget kan også parkere på disse pladser og tage bussen ind til byen. Den sparede tid ved at toget ikke skal køre ind til Aarhus kan bruges til at stoppe andre steder. F eks. I Randers.

Toget kører faktisk under motorvejen flere steder ved Randers, men behøver det i fremtiden at kører ind til Randers? Bør togstationen ikke ligge ved motorvejen så det kan drøne lige forbi med et kort stop. Busruterne laves om og får togstationen og motorvejen som center. Det er sådanne løsninger der får bilister over i toget. Og bilerne ud af byen. De unge uden bil skal nok tage toget alligevel. Jeg ved godt det giver lidt længere tid fra Ålborg centrum til Aarhus centrum. På papiret. Men hvor mange skal kun lige fra Hovedbanegården og til Hovedbanegården? Langt de fleste skal videre til udviklingscentre og virksomheder som også i stigende grad ligger uden for centrum. Lad os tænke anerledes, ikke for at tænke anderledes men for at komme foran i stedet for bare at løbe bagefter.

Og når alt dette er sagt så må jeg nævne elektrificeringen--- Drop den. Ved du hvad det kan koste at skifte en pladslys kilde i en lampe hvor der er kørestrøm? Du vil heller ikke vide det. Der køre et tog mellem Randers og Ålborg hver halve time. Fire tog i timen. Dieseltog. HUUUUHA. På den parallelle motorvej køre der nok en lastbil for hver to sekunder når der er flest. Diesel. En ny diesellastbil pulser ikke. De tog du oplever på hovedbanegården der oser er 40 år gamle. Og på trods af at DSB sælger jord for milliarder som de har fået forærende så magter de ikke at installere nye motorer med partikelfilter i de gamle tog. Ok jeg kunne som nogle bare sige, fed ide! Lad os lave det, jeg har job til pensionsalderen. Men det ville glæde mig at sidde som pensionist og sige. Vi Danskere! Vi var godt nok noget smartere end de andre---

John Nielsen

Gammel Viborgvej 303

8920 Randers nv

Tlf 87508065

Kilde: