En nyskabelse i moderne dansk politik - enighed på tværs af rød/blå skillelinjen!?

Regeringen er klar med en række initiativer, der skal få danskerne til at handle ejerboliger igen

Christian Melgaard,

20/08/2011

Regeringen er klar med en række initiativer, der skal få danskerne til at handle ejerboliger igen.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2520099.ece

Pakken består af en suspendering af tinglysningsafgiften, fritagelse fra ejendomsværdibeskatning samt fritagelse for betaling af kommunal grundskyld frem til den 1/1-2013 - gældende for alle boliger der er købt efter den 1/9-2011.

Forslaget er bemærkelsesværdigt på flere måder: For det første er det et resolut og handlekraftigt initiativ, der, hvis det virker, vil have umiddelbar effekt. Det er længe siden vi har set det fra den siddende regering. For det andet er det tilsyneladende et forslag fra den ene side i folketinget, som ikke mødes af automatkritik fra den modsatte side, alene p.gr.a. afsenderens identitet. SF har således erklæret, at de finder forslaget interessant og forventer at kunne tilslutte sig.

At Helle Thorning så drypper lidt politisk malurt i bægret ved at fastholde gamle dogmer med at gå efter manden og ikke bolden er til at leve med. Helle Thorning fastholder sin gamle retorik med enten at afvise forslaget, eller (hvis forslaget er åbenlyst godt som i dette tilfælde) med at hævde, at det er et socialdemokratisk forslag, som regeringen nu kommer med. GAAAAB siger jeg bare.

Tommelfingeren op til regeringen, SF og andre som tilslutter sig.

Kilde: