I TV-avisen kunne man forleden høre om en kommune, hvor en gruppe frivillige havde indført en ordning med at hente ældre mennesker, køre dem til diverse butikker, hjælpe dem med at købe ind for til slut at køre dem hjem igen. Både de hjulpne og hjælperne var glade for ordningen som fungere på helt frivilig og selvorganiseret basis. Et fantastisk og opløftende initiativ.
Her kunne den gode historie have sluttet, men nej. Kommunen havde fulgt initiativet til dørs og havde ansat en konsulent, som skulle følge ordningen.
Hvad skal det til for spørger jeg bare. Ordningen fungerede upåklageligt, alle var glade og alt kørte på frivillig basis. Ingen havde angiveligt bedt om kommunens indblanding eller om "hjælp". Hvorfor skal ordningen så institutionaliseres ved at der presses en konsulent ned over det hele?
Det næste der sker er at konsulenten begynder at registrere og skrive rapporter, og snart skal vedkommende have en assistent - og måske flere. Når så konsulent og assistent bliver sparet væk, så blive der et ramaskrig, fordi man fjerner grundlaget for en succes. Stor opstandelse - jeg ser det for mig.
Men måske er hele pointen ved at ansætte en meningsløs konsulent at man først kan aktivere en arbejdsløs or dernæst kan man gennemføre besparelser på budgettet uden at der reelt er sket
