I Danmark arbejder vi med et begreb, som hedder a conto skat. Dette betyder at man som selvstændig/virksomhed skal forudbetale en del af sin selskabsskat for indeværende år. Denne a conto skat er en procentdel af den selskabsskat, som man betalte sidste år. Så uanset om selskabet i indeværende år tjener penge eller ej, skal man forudbetale denne skat. Dette betyder rent praktisk at man pålægger selskabet en likviditetsbinding og derigennem forhindre potentielle investeringer (nyskabelse af arbejdsplader).
Man betaler sin a conto skat a to rater, 1 marts og 1 november, hvor den rettidige betalingsdato altid er ca. 2 uger efter forfaldsdatoerne. Det skal dog siges at, hvis man ikke betaler inden hhv. 1 marts og 1 november får man et straftillæg (bøde). Hvis man ønsker at klage til skat over denne bøde koster det 400 kr. overhovedet at indgive en klage. Dvs. at hvis bøden er lavere end 400 kr. + de gennemsnitlige omkostninger, det kræver af interne ressourcer at køre en klagesag, kan det ikke betale sig at klage. Med andre ord siger SKAT til virksomhederne giv os nogen af jeres penge og det koster at klage over behandlingen.
Hvis virksomhederne har været så heldige at tjene penge i 2012 og derved skylder den Danske stat selskabsskat, kan man vælge at trække denne betaling til 1 november 2013. Dette betyder at man som virksomhed får en skattekredit med en pålydende rente på knap 5 procent p.a. (det skal siges at de danske 1 årige statsobligationer handler tæt på nul for tiden, dvs. DK låner penge til nul procent på 1 års sigt). Men igennem a conto skatten, tjener den Danske stat risikofrit ca. 5 procent p.a., da den forudbetalte a conto skat bliver forrentet med 0 procent af DK.
Nå man gang på gang som selvstændig oplever at politikerne står i kø for at lovprise Danmark som et fantastisk land at starte virksomhed i, skyldes det nok mest af alt at ingen af dem nogensinde har været selvstændige og mærket presset på ens skuldre. Det er hårdt nok at arbejde +60 timer om ugen for at tage kampen op med udlandet og skrabe nogen penge hjem til sin virksomhed/landet, men at man så skal opleve den konstante interne kamp mod meningsdannerne, SKAT, afgifterne, politikerne og den generelle mistillid der findes i befolkningen mod folk der ønsker at påtage sig et selvstændig initiativ bliver man indigneret.
