En halv mia. ekstra til pædagoger - Politiko | www.b.dk

Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om at afsætte en halv milliard kroner til 1500 flere pædagoger i dagtilbuddene

1984grader NEJ TAK,

20/11/2011

Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om at afsætte en halv milliard kroner til 1500 flere pædagoger i dagtilbuddene. Dermed er finansloven stort set færdigforhandlet.

Der skal 1500 flere pædagoger i daginstitutioner. Det blev regeringen og Enhedslisten enige om søndag formiddag. Og med en aftale om at afsætte 500 mio. kr til området er finanslovens sidste delaftale på plads. Enhedslisten gik oprindeligt efter et markant større løft til daginstitutionerne, men alligevel er politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) godt tilfreds.

- Jeg synes, at 500 millioner til vores daginstitutioner, til børnehaver til vuggestuer, der omsættes til omkring 1500 nye medarbejdere, er en rigtig god begyndelse, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der også glæder sig over, at der i aftalen står, at der på længere sigt skal stilles krav om minimumsnormeringer i institutionerne.

Også de Radikales leder, Margrethe Vestager, er tilfreds.

- Det er en rigtig god dag for Danmarks børn. Det, at der er flere voksne at være sammen med, gør en forskel for sprog, og det at blive parat til skole og have en tryg hverdag, siger Margrethe Vestager.