En forfejlet skolepolitik

En forfejlet skolepolitik Siden kommunalreformen i 2007 har 69 ud af landets 98 kommuner reduceret i antallet af deres folkeskoler

Ikke angivet Ikke angivet,

27/01/2015

En forfejlet skolepolitik

Siden kommunalreformen i 2007 har 69 ud af landets 98 kommuner reduceret i antallet af deres folkeskoler. I langt de fleste tilfælde har skolelukningerne være genstand for folkelig modstand i lokalområdet. Argumenterne for at beholde den lokale skole har typisk været hensynet til lokalsamfundets beståen og trygheden for det enkelte barn i en lille og overskuelig skole. Heroverfor har kommunen slået på hensynet til den kommunale økonomi og den faglighed i undervisningen, der kan opnås på en stor skole, ved at lærerne underviser i få fag og kan udveksle erfaringer med hinanden.

En undersøgelse fra tænketanken Cepos tyder på, at kommunernes grunde til skolelukninger er i strid med de gjorte erfaringer. Undersøgelsen viser nemlig, de kommunale udgifter til en gennemsnitselev er faldet mere i de kommuner, som ikke lukker skoler, end i de kommuner som gør. Der er altså ikke belæg for at sige, at det er bedre for en kommunes økonomi at lukke skoler end ikke at gøre det. Men hvad så med fagligheden? Gavner centraliseringen af skolevæsenet så ikke den? Det kan være vanskelligt at måle faglighed, men Cepos har brugt den eksisterende rangering af de enkelte kommuners skolevæsener i forhold til hinanden. Her viser undersøgelsen, at de kommuner som lukker skoler, ryger ned af ranglisten. De kommuner, som ikke lukker skoler, ryger op af ranglisten. Erfaringerne tyder altså ikke på, at eleverne bliver dygtigere af centraliseringen - tværtimod.

Konklusionen på dette må være, at kommunerne ikke er de bedste til at strukturere folkeskolen. Men hvis ikke kommunerne er det, hvem er det så? Ingen er vel bedre til at pege på den rigtige skole for eleverne end deres forældre. Det er forældrenes børn - ikke kommunens børn. I Fælleslisten går vi ind for, at forældrene får mulighed for at starte og drive deres egen folkeskole. Altså ikke en friskole med forældrebetaling, men en folkeskole uden forældrebetaling. Driften af skolen skal finansieres gennem et kommunalt driftstilskud på størrelse med de kommunale udgifter til en tilsvarende kommunal folkeskole. På den måde kan man få den skolestruktur, som passer til behovet. Er en skole god nok, så vælger forældrene den til deres børn. Er den ikke god nok, så er det forældrene, der nedlægger skolen ved at flytte deres børn væk fra den - ikke kommunen. På den måde stoppes kommunernes forfejledes skolepolitik. I Fælleslisten arbejder vi for en god skole til vores børn. 

Kilde: