Alt imens regeringen får smidt grænsebomme, udlændingestramninger og atom-garantier i hovedet, har Liberal Alliance, som de eneste, fremlagt et konkret forslag til, hvordan vi får forbedret vores konkurrenceevne og dermed sparket gang i væksten. Men dette forslag blev dog med det samme afvist af regeringen – en regering som består af et såkaldt liberalt parti og et konservativt parti, som på det sidste har haft travlt med at ytre sine ønsker om skattelettelser.
Forslaget var netop at bruge 13 milliarder kroner i 2020-planen på skattelettelser. Skattelettelser som ville kunne betyde en sænkning i marginalskatten fra 56% til 49% og en sænkning i selskabsskatten fra 25% til 20%. CEPOS vicedirektør, Mads Lundby Hansen, anså beløbet for at være så beskedent, at han kaldte det nærmest uambitiøst, og taget i betragtning af at vi før har lagt op til skattelettelser for 70 milliarder kroner, er jeg fristet til at give ham ret. Men vi har forsøgt at udvise beskedenhed og samarbejdsvillighed, hvilket regeringen har afvist.
I Tyskland har man netop givet massive skattelettelser, hvilket har vist sig at øge de samlede skatteindtægter med cirka 335 milliarder kroner, i forhold til hvis man havde fortsat med det samme skatteniveau. Dette skyldes de dynamiske effekter, så som øget forbrug, som opstår ved skattelettelser. Vi har set succesfulde skattelettelser i blandt andet Tyskland og Sverige nu - hvorfor ser vi dem ikke herhjemme? Ønsker vi ikke øget forbrug og en bedre konkurrenceevne, så vores virksomheder i større grad kan afsætte deres produkter? Alt dette vil jo indbringe flere skattekroner til statskassen og dermed flere penge til velfærd.
Det er korrekt, at de seneste statistikker viser, at Danmark efterhånden er ved at komme på fode igen efter krisen. Men dette betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og hvile på laurbærrene, eftersom Danmark kun bliver undergået af Japan i forventninger til vækst i BNP frem til 2025. Faktisk så forventer man ikke mere end en årlig vækst på cirka 1,5% af BNP – en vækstrate som de fleste økonomiske lærebøger betegner som ”lavkonjunktur”. Et alternativ til skattelettelser er naturligvis offentlige investeringer, hvilket vil kunne skabe flere jobs i et par år, men på den lange bane er skattelettelser den bedste og mest stabile løsning, hvis vi ønsker flere arbejdspladser.
Så spørgsmålet er egentlig; Ønsker vi at være nummer chok, eller skal vi stræbe efter førertrøjen?
