LEDER: Direktør Esben Kjeldsen fra Handelsbanken i Århus vil have kommunen til at spænde ben for, at Jyllands-Posten kan flytte ind i hans nabolag i centrum af byen. Kjeldsen er nemlig bange. Bange for at terrorister vil slå til mod Jyllands-Posten p.g.a. de tegninger af muslimernes profet Muhammed, som i 2005 blev optrykt i avisen.
Esben Kjeldsen er i sin gode ret til at være bange. Han har da ret så vidt, at der er en reel risiko forbundet med at være nabo til en avis, som fanatiske muslimer vil til livs.
Men Jyllands-Posten har ikke gjort noget forkert. Det er ikke Jyllands-Posten, der er synderen her. Avisen har blot udfordret et religiøst tabu og tilsat det lidt kritik af islam i satirisk form. Begge dele har vi i rigt mål og igennem årtier og århundreder præsteret herhjemme i forhold til kristendommen, og nu var turen altså kommet til islam. Dette er vores way of life.
Med mindre Esben Kjeldsen vil problematisere den ytringsfrihed og den tradition for religionskritik, som Jyllands-Posten har handlet indenfor, må han derfor også acceptere, at Jyllands-Posten på ingen som helst måde har fortjent at være bombemål for ekstremistiske muslimer. Derfor skal Jyllands-Posten, der må leve med vanvittige trusler hængende som en mørk sky over sig, ikke straffes yderligere ved at formenes adgang til at bosætte sig, hvor avisen nu engang finder det bedst at have sit hovedsæde.
Esben Kjeldsen må i stedet gøre op med sig selv, om hans angst er stor nok til, at han vil bøje nakken og flytte et andet sted hen, når Jyllands-Posten kommer. Eller om han vil bide den i sig og blive, hvor han er. At lade terroristerne og hans angst i fællesskab diktere, hvor en dansk avis skal have lov til at slå sig ned, er simpelthen for sølle.
