En alvidende gurus holdning til sex og prostitution

Hil dig Ole Birk Olesen, du har jo som en anden Woody Allen svaret på alt, hvad man altid har ønsket at vide omkring sex og mænds brug af prostitu...

Jacob Lund,

02/02/2013

Hil dig Ole Birk Olesen,

du har jo som en anden Woody Allen svaret på alt, hvad man altid har ønsket at vide omkring sex og mænds brug af prostituerede

Der findes 2 slags mænd, der benytter sig af prostitution, hallejula, så ved vi det, ikke Ole?

Hvilken slags hører du så til? Og rod dig nu ikke ind i løgnehistorier, vel!

Nu kan man jo ikke undres over, at de vise 179 m/k, der styrer landets ve og vel, er utroligt smalsporede i deres livs- og verdensanskuelse, men det ryster mig alligevel lidt, at du befinder dig på så primitivt et niveau.

Uha, endelig kke stigmatisere de stakkels kvinder, for de er jo qua statements fra Reden og skrigeskinkerne jo pr. definition nogle, man skal beskytte og finde på grunde i barndom, og hvad ved jeg, på, hvorfor de er havnet i det miljø.

Men så lad os da endeligt kaste os over kunderne, for disse disse afskyvækkende elementer tilhører jo stort set alle en homogen masse af udnyttere, som alle som én lyver for sig selv og/eller omverdenen.

Hellige enfold, du øjnede lige en mulighed for at score lidt point fra den billige langside, hvor folks livsanskuelser i udpræget grad er enten sort eller hvid.

For den mulighed, at masser af mennesker af begge køn føler sig som fisk i vandet i situationen som single, er vel aldrig kommet ind i dine tanker, og slet ikke at disse individer af begge køn ofte foretrækker uforpligtende betalingssex af samme grund, og at disse ikke har lyst til at bruge hver weekend på scoringforsøg med tvivlsomt resultat tilfølge, ejheller.

I den verden, som måske ikke er nået ind til dig bag borgens tykke mure, er vi heldigvis mange, der ikke skammer os over fra tid til anden at leje en pige/kvinde til gensidig glæde, den ene part for at få sex med en pige, der ikke ringer dagen efter, den anden for at modtage kontant betaling og måske også for at nyde modpartens begær efter hendes væsen og krop.

Nu kan du så passende respondere, i hvilken af dine grupper jeg hører til!

Jeg er ikke gået i rette med dig på Fjolsbog af den simple grund, at jeg ikke har, skal have eller har haft en konto på dette i mine øjne dumhedens alter

Nu vil jeg ikke skære alle brugere derinde over én kam, men der er 2 grupper, der falder åbenlyst i mine øjne, nemlig det segment, der har skiftet mobbeportalen ARTO ud med fjolsbogen, og så det, der består af medieliderlige hel- og halvkendisser suppleret af luderagtige politikere, som er villige til at sælge alt fra selvrespekt til bedstemødre for at høste lidt stemmer.

Her har du også muligheden for at fortælle, hvor du hører hjemme, og ja, jeg er ikke alvidende politiker, så du kan også få muligheden for at tilføje én eller flere kategorier.