10 mia. kr. – så stor bliver ekstraregningen for de danske el-forbrugere, grundet at CO2-kvote priserne er sendt til tælling (beregninger fra Dansk Energi). Grundlaget for beregningerne bag sidste års energiforlig er baseret på en CO2-kvote pris på 139 kr. pr. ton udledt CO2, men prisen er nu styrtdykket til 30 kr. pr. ton. – intet tyder på, at den kommer til at stige foreløbig.
Den specielle danske PSO-afgift (Public Service Obligation) stiger nemlig i takt med, at el-prisen falder (0,5 øre, hver gang el-prisen falder med 1 øre pr. kWh), hvilket betyder, at danske el-forbrugere ikke får samme fordele som forbrugerne i vores nabolande.
Allerværst står det til for de danske virksomheder ,som mister konkurrenceevne, da forskellen mellem den danske og udenlandske el-pris øges i takt med at CO2-kvoteprisen falder og den specielle danske PSO-afgift stiger.