Ekstra Bladet - Asylansøgere fortryder rejse til Norge

En stor del af de asylansøgere, der frivilligt har forladt Norge igen, fortryder, at de overhovedet kom

1984grader NEJ TAK,

23/11/2011

En stor del af de asylansøgere, der frivilligt har forladt Norge igen, fortryder, at de overhovedet kom.

Næsten halvdelen af 1500 asylansøgere, der frivilligt har forladt Norge og er rejst hjem til Irak igen, fortryder, at de begav sig ud på rejsen til Norge.

Christian Michelsens Institutt (CMI) har undersøgt forholdene, rapporterer norsk TV2. Rapporten siger, at 40 procent fortryder.

- Så mange som 40 procent af de, der kom her, og som returnerer, fortryder faktisk, at de traf beslutning om at komme til Norge, siger statssekretær i justitsministeriet i Oslo Pål Lønseth.

- De ser, at udviklingen i hjemlandet er gået godt, og at de har sat livet på standby her, tilføjer statssekretæren.

Rapporten offentliggøres onsdag, og den fortæller også, at mange af asylansøgerne, som er rejst frivilligt hjem, løj, da de skulle fortælle, hvorfor de kom til Norge.

- En god del af dem erkender, at de ikke havde behov for international beskyttelse, men at de reelt kom her som arbejdsimmigranter, siger Lønseth.