Egon fra fugleforeningen og Plydspels-Gitte fra bamseforeningen WWF har lagt deres stalinistiske hoveder i blød, og det går aldrig over, de bliver ved at være bløde. De vil smadre et dansk erhverv, der giver mad på bordet hver dag til flere end 15 millioner mennesker.
De mener, at landbruget skal ødelægges under Danmarks EU-formandsskab, ellers kommer "chancen" for at tvære det ud ikke igen. Mere perverse mennesker på skatteyderstøtte skal man til Fødevareministeriet for at finde.
Det begyndte med marxisten Svend Aukens menneskefjendske Planlove af 1994, som lagde al jord i et bælte på 6 km bredde langs ethvert vandløb og langs kysten ind under hans direkte kommando. Desværre er hovedregning gået af mode, så lad mig gøre opmærksom på, at der er 69.000 kilometer vandløb i Danmark, som har et areal på 43.000 kvadratkilometer. Heraf er de 26.000 kvadratkilometer landbrugsareal.
Aukens golde 6 kilometers bredde bliver til 414.000 kvadratkilometer, så Aukens diktaturrige omfatter hele landet. Fornylig udstedte fødevareminister Mette Gjerskov et lignende ukas for 20 meters bredde om ethvert vandløb.
På de 20 meter må intet gro, absolut intet, bortset fra fuglefrø. Gjerskovs 20 meter langs de 69.000 km vandløb bliver til 1.380 km2, et areal større end Lolland. Det areal vil hun udvide til 100 meter har hun nyligt sagt, altså vil hun ødelægge et område på størrelse med Sjælland på 6.900 km2.
Det er ikke kun Roskilde Byråd, der forfølger landmændene, stalinisterne gør det overalt. Miljøbeskyttelse er marxisternes våben, og eunukken Egon Pip kan ikke blive valgt, men så kan han da i stedet ødelægge landet med sin fugleforening sammen med Nok-Er-Nok-Gitte, der engang for længe siden var et ordentligt, borgerligt menneske.
Når bare det kaldes naturbeskyttelse, skal enhver forbrydelse mod menneskeheden accepteres.