Efter Lars Løkke - Kommer der en Lars til magten igen?

af Lars Helleskov Engelbrektsen At have et godt navn er ikke uden betydning

Podia Ikke angivet,

19/04/2011

af Lars Helleskov Engelbrektsen

At have et godt navn er ikke uden betydning. Heller ikke et godt fornavn og heller ikke et godt fornavn i politik.

Jeg tror der forbindes egenskaber med navne og at det smitter af på vælgernes stillingtagen. Ikke for alle vælgere og næppe videre bevidst, men givet for nogle. Det er vanskeligt at udføre politologisk analyse på, men man kan jo opstille en liste over de 100 mest almindelige drenge- og pigenavne og opgøre deres andel af befolkningen. Derpå sammenstilles med tilsvarende liste over kaldenavne blandt medlemmer af Folketinget. Der skal korrigeres for alderssammensætning da navne er modefænomener. Jeg tror ikke der er mange Jimmy'er, Johnny'er, Brian'er, Ryan'er og René'er på tinge.