Liberalismen er som sådan verdens dødkedeligste ideologi. Den har intet bud på, hvad der skal gøre dig lykkelig. Og dermed appellerer liberalismen hverken til teenagere med hjersorger eller diktatorspirer med storhedsvanvid.
Liberalismen er ærkesmåborgerlig. Den lægger op til, at alle kan passe deres egen have, så længe de ikke hælder skrald ind i andres. Det er med god grund, at 1970′ernes progressive socialister kaldte parcelhusliberalisterne for “ligusterfascister”. Bag den trygge liguster kunne folk både dyrke deres brandert, deres kollektiv eller deres sexualdrift/sexualforskrækkelse uden at involvere andre.
Liberalismen har meget snævre mål. Den er kun interesseret i at begrænse vilkårlig magtudøvelse. Derfor kan liberalismen aldrig være en livsform. Kun en politisk ideologi.