Første fase i en alternativ tilgang til at bekæmpe gældskrisen er begyndt.
Rygterne om Den Europæiske Centralbanks (ECB) mulighed for indirekte mulighed for at afhjælpe gældskrisen har svirret i denne uge.
Flere medier berettede, at ECB muligvis ville låne op til 200 mia. euro til Den Internationale Valutafond (IMF), som bagefter skulle kanalisere de mange milliarder ud til de kriseramte økonomier i Sydeuropa.
ECB må ikke låne direkte ud til medlemslandenes regeringer, men Den Europæiske Centralbank må derimod gerne låne ud til internationale organisationer. Dermed kunne ECB ifølge rygterne med en snedig manøvre omgå reglerne og støtte de gældsplagede lande.