EB's kaskade af løgne - blot til dokumentation

Lad os lige oprulle EB's løgne

Ordentlig_Liberal

22/11/2013

Lad os lige oprulle EB's løgne.

LØKKE LØJ FOR ÅBEN SKÆRM (12/10):

Venstrelederen påstod over for værten Cecilie Beck, at han blot havde overtaget nogle urimeligt dyre rejseregler, da han blev formand for organisationen Global Green Growth Institute ( GGGI) i sommeren 2012

Løkke taget i ny rejse-løgn (14/10):

Påstanden gentog han torsdag i et TV2-interview - og hævdede igen, at udviklingsministeren var formand for GGGI's såkaldte Finance Sub-Committee og dermed havde fuldt indblik i luksusrejserne.

- De regler, der er vedtaget af rådet blandt andet med Christian Friis Bachs deltagelse, det er, at formanden flyver på første klasse, hævdede Løkke.

Faktum: Løkke trådte til i juni 2012. Det famøse bestyrelsesmøde med Christian Friis Bachs deltagelse fandt sted i Seoul maj 2012 - her var rejsereglerne netop et underpunkt på dagsordenen. Friis Bach var en del af økonomiudvalget.


Videre i samme artikel (14/10):

Og Udenrigsministeriet oplyser oven i købet, at de ekstravagante rejser slet ikke er blevet behandlet i økonomiudvalget.

Officiel redegørelse ' Rejsereglerne har hverken været forelagt eller drøftet i bestyrelsen. Rejsereglerne i GGGI er et rent administrativt anliggende', skriver Udenrigsministeriet i en of-ficiel redegørelse.

Også dette viser sig at være en løgn. Rejsereglerne har netop ikke kun været 'et rent administrativt anliggende', de har været på dagsordenen og endda med Friis Bachs fysiske tilstedeværelse. Derfor må han (og Regeringen, som han var en del af) have været bekendt med GGGIs rejseregler.

Dagen efter gentager EB (15/10) sine løgne under overskriften: LØGN FRA ENDE TIL ANDEN.

Tilbage til artiklen (12/10):

Lars Løkke stopper først med at flyve first class i midten af september i år - en måned efter Ekstra Bladet har søgt om aktindsigt i Venstrelederens mange rejser for fonden. Løkke sagde på TV2 torsdag, at fonden besluttede at droppe first class og bruge den meget billigere business class fra 1. august. Men at det endnu ikke er officielt vedtaget i GGGI.

Faktum: Løkke flyver sidste gang på 'first class' d. 11. juni, og ikke i september som her hævdet af EB. Altså stopper han med at flyve på 1. klasse to måneder før EB begærer aktindsigt. Se overblik over rejserne.

Og EB ser ud til at erkende denne løgn, for i en artikel (4/11) skriver de i stedet:

Desuden tog han yderligere fem ture på firstclass frem til sommeren 2013.

Bemærk, de skriver ikke længere om noget med, at han fløj "first class indtil september". Bragte EB nogensinde et dementi?

Faktum: Løkker holdt ikke op med at flyve 'first class', fordi EB begyndte at snage! EB begyndte at snage i august - og Løkke var stoppet med 'first class' 2 måneder forinden, link.

Og fra samme artikel (4/11) - der i øvrigt bærer kæmpe-overskriften: 'LØGNER LARS':

Men i virkeligheden blev reglerne for de eksorbitante rejser nedskrevet, mens Lars Løkke Rasmussen selv var formand - og dermed øverste leder af GGGI. Rent faktisk skete det 27. december sidste år. Det var et halvt år efter, at Løkke fik formandsposten i klimafonden.

Faktum: Nej, de blev nedskrevet før. Link til rejsereglerne (travel policy) som nedfældet april 2012 og senere godkendt i maj 2012. 

EB kan generelt ikke lide Løkke og er ofte hurtigt ude med betegnelsen 'løgner'. Samme journalist, Steen Larsen, der er medskriver på GGGI-artikler, kaldte Løkke løgner i 2010, fordi Løkke var af den opfattelse at den Classenske Legatskole var en privatskole, hvilket fremgik af en bog udgivet 4 år tidligere!

Løkke taget i ny løgn (2010):

Den radikale formand Margrethe Vestager har aldrig sendt sine børn på privatskole, som statsministeren påstår i bog

Løkke skriver samme dag: "I de samtaler Kirsten Jacobsen og jeg havde for mere end fire år siden har vi tydeligvis forvekslet den Classenske Legatskole med en privatskole. Derfor bruger vi eksemplet om Margrethe Vestagers fravalg af den lokale folkeskole på en forkert måde. Det er da ærgerligt, skriver statsministeren i en sms til Ekstra Bladet." 

EB laver derpå en grotesk overskrift: Løkke beklager privatskole-løgn i sms

I EB's optik bliver Løkke altså til en løgner, fordi han fejlagtigt har troet, at der var tale om en privatskole. Faktum i sagen: Vestager valgte ikke den nærmeste folkeskole (med høj indvandrerandel) til sine børn. I stedet en populær og finere folkeskole med lav indvandrerandel, der ligger længere væk.

Nu har EB så kørt hårdt på i GGGI-sagen. Måske i god tro, måske var deres brøde bare at stole lidt for meget på oplysninger, der blev udleveret af Udenrigsministeriet (i øvrigt altid udleveret ganske ekspedit sammenlignet med andre sager) og så i øvrigt en fodfejl her og der.  

Tilbage står dog: hvad er EB i deres egen optik? Og sender Poul Madsen en sms til Løkke?

Kilde: