Jeg hører til dem, der normalt stiller store spørgsmålstegn ved venstrefløjens retorik om de såkaldt fattige. Det er ikke noget, jeg giver mange potter pis for, for sagen er jo, at langt de fleste såkaldt fattige lever i overflod som Carina.
Men nogen ryger igennem sikkerhedsnettet, som denne historie kan berette om og med gruopvækkende detaljer om børn, som går sultne i seng.
Vi lever altså i et land, hvor hundredetusindevis er på overførselsindkomster, og som gør, at vi har verdens højeste skattetryk. Alle skatteparametre er skruet helt i top her i Danmark, lige fra personskatter, moms, afgifter på vand, varme, el, brændstof og biler. Men vi har så travlt med at hælde penge efter mange, som godt kunne klare sig selv, mens andre - og heldigvis ganske få - kommer i dyb nød.
Hvad er det for et samfund, som er så rigt og som omfordeler så grotesk, at der alligevel sidder en lille gruppe tilbage med sultne børn? Hvornår starter vi anden omgang af den store omfordeling, hvor vi flytter pengene væk fra dem der ikke gider og hen til dem der gider - eller til dem der virkelig er i nød? Og hvornår får vi øjnene op for, at politikerne sviner med pengene som når de poster kæmpestore millionbeløb i Vollsmose og udbyttet bare er mere vold og kriminalitet?