Vor tidsregning starter med ”fødslen” af Knuds egen søn – ingen pomt og pagt, ingen landsdækkende transmissioner og folkeligt massehysteri med Jes Dorph Petersen ved mikrofonen og ingen folkegaver eller Se & Hør forsider med royalt indlæg til min moders generation. Det hele blev reduceret til en stald med krybbe, et par hyrder, en okse og et æsel – lidt halm og tre vise mænd med lidt guld, røgelse og myrra + et par får...og så selvfølgelig, moderen til Knuds søn og hendes mand...eller...altså...øhhh...elsker...hmmmm...anyways: Størstedelen af jordens befolkning er relativt enige om, at Knuds søn har spadseret rundt et-eller-andet sted på jordkloden og udtalt en masse – mere eller mindre – saglige og kloge ord/sætninger men lige siden har den samme uhyggeligt store mængde mennesker diskuteret – indædt – hva' fa'en han egentlig sagde!...
Se, når der på 2000 år ikke er sket en skid – eller sku' jeg sige: Når der på 2000 år ikke er fundet et ”fælles fodslav” omkring Knud og hans søn, så ér det selvfølgelig ikke så underligt, at der ikke er sket en skid i menneskers opfattelse af andre mennesker liv, tro og holdninger.
Dét som egentlig ligger mig på hjertet er: Hvorfor ér det sådan, at mennesker ikke kan acceptere, at nogle mennesker vælger, at leve på deres måder og ernære sig på en, måske alternativ, måde – så længe det sker på personens egne præmisser og ikke skader andre eller personens valg, ikke ligger det omgivende fællesskab til last?
Hvad er det som får mennesker til, at mene de véd bedre end andre mennesker - f.eks. om hvordan man lever sit liv, tænker og tror? Hvorfor er det, at mennesker partout ska' påtvinge andre mennesker et moralkodeks, eller en overbevisning – hvad enten det er en tro, eller ideologi?
Det må være et urinstinkt - et gen, som videnskaben endnu ikke har opdaget, der uundgåeligt og vedholdende MÅ påtvinge andre mennesker, at følge én bestemt doktrin. En doktrin, som bl.a. dikterer: Moralkodeks, tro, levevis, påklædning, børneopdragelse, ernæring, sundhed, ideologi, smag, indretning og meget mere. Mit gæt på et urinstinkt bunder i historiske fakta – fakta, som jo ikke bare kan ignoreres.
Fra tidernes morgen har, f.eks. kvinder, forsøgt (og haft held til) at ændre mænd i deres billede. Mænd har vel ikke så meget forsøgt at ændre kvinder – blot undertrykt dem! Alexsander den store skulle absolut påtvinge Persere, Egyptere og andre folkeslag den Makedonske/Græske kultur, tro og tænkemåde, længe før Knuds søn kom til verden. England sku' med djævelens vold og magt pådutte Indien, Amerika og mange afrikanske ”lande” deres bud på universel moral og opførsel. Portugisere og spaniolere måtte bare tæve deres tro ind, i de indfødte indianere i sydamerika og Hitler ku' ikke finde på andet, end at gå strækmach og trampe sin egen syge doktrin ned i halsen på resten af Europa. Jøderne mener sig berigtiget til – i guds navn – at bosætte deres doktrin i palæstina. Danmark gjorde sig den ulejlighed, at fortælle Grønlænderene hvordan man sku' leve og tro og ydermere hvor folket i Thule måtte bo og ikke måtte bo. Amerikanerne benytter enhver lejlighed til, at tæppebombe sine holdninger og synspunkter ud over lande, som har bare et par liter olie i baghaven. Helt tilbage til tidernes morgen har mennesket åbenbart haft en utæmmelig og utiltalende drift til, at få ”de andre” til at gøre som os – og hvis ikke...så tæver vi dem, kyler noget tungt i hovedet på dem, voldtager deres kvinder, æder deres mad og skider dem i munden...så ka' de lære dét...
Fuck i skuret, hvor er det idiotisk – og hvor må jeg ha' været heldig!
Jeg er vokset op i et troende hjem – min moder er meget troende – men jeg er aldrig blevet udsat for ”hjernevask”. Mine forældre var (indtil Helle Thorning kom til magten) glødende socialdemokrater, royale og kristne. Der er altid blevet snakket politik, religion og kongehus, blandt meget andet – glødende politik, ærbødigt religion og varmt kongehus.
...søg dén information du behøver, knægt. Forhold dig til den og dan din egen mening...
Dén sætning har jeg hørt mange gange i min opvækst og for dén er jeg taknemmelig. Vi er altid blevet opfordret til, at danne vore egne meninger om, hva' som helst.
...Du må, for min skyld, tro hva' du har lyst til, min dreng – bare du forholder dig til den viden og information, som er til rådighed. Du ska' opføre dig ordentligt, behandle andre med respekt og acceptere, at mennesker ikke: tænker, tror og mener det samme...
Sådan har mine forældre opdraget mig – søg viden og indsigt og forhold dig til dette. Dan din egen holdning om emner som: Tro, politik (ideologi), livsværdier, moral, opdragelse og lign.
Lad dig ikke trampe hen over af velsmurt propaganda og slikkede debatører – følg dit hjerte, din egen moral og husk: Du er født med en fri vilje, født med et frit sind og født med friheden og retten til at leve DIT liv. Hvad DU mener er rigtigt og værdifuldt, behøver ikke nødvendigvis være rigtigt og værdifuldt for andre, men respekter og accepter, deres ret og frihed til at leve DERES liv.
Alt for mange mennesker har alt for travlt med at vide bedre, hvad der er rigtigt for andre mennesker. Det er slående, hvor mange mennesker, som stiller sig op i al offentlighed og er bedre vidende på nogle menneskers vegne – slående, at så mange ved bedre, hvordan et andet menneske ska' leve sit liv. Det er faktisk skræmmende, at så mange mennesker har ”set” det sande hele og fuldstændigt ublu, ska' ”frelse” de andre og påtvinge dem, dette sande hele.
Tag nu bare det meget aktuelle indslag i debatten om prostitution – et indslag, som for mig er en hån mod respekt og accept af andre menneskers ret til en anden mening, end den hånendes.
Når en person, som Anne Grethe Bjarup Riis tillader sig, i al offentlighed, at skænde et andet menneske for holdninger og meninger, som tilsyneladende, ikke passer ind i AGBR's verdensbillede eller moralkodeks, udviser hun i dén grad mangel på respekt og tolerance – tolerance, som hun jo prædiker overfor Pia Kjærsgaard ifb. med DF's indvandringspolitik. En tolerance, som hun i kraftige og yderst nedladende vendinger, på ekstrabladet.dk/nationen, nærmest forlanger af Pia Kjærsgaard. Respekt, som AGBR forlanger, at mænd udviser over for kvinder, generelt, i f.eks. dette klip fra go' morgen Danmark.
Anne Grethe Bjarup Riis fremstiller sig selv som et menneske med uhyggelig lidt – om nogen – respekt for sine medmennesker. Hun udstiller sig selv som et mennesker, der ikke er i stand til tolerance overfor andre menneskers: Tro, mening og overbevisning. En kvinde, som er barn af flipper- og blomstertiden, hvor tolerance og respekt for mennesker var i højsædet – opvokset i samme tid som jeg selv med en baggrund, som tilsyneladende ikke er meget anderledes end min, og endda ude i provinsen. Jeg er dybt chokeret og rystet i min grundvold over, at en person med nogenlunde samme baggrund og muligheder som jeg selv, ikke har fattet en hujende papfis om, hvad respekt og tolerance vil sige – end ikke værdighed, aner hun hvad ér.
Anne Grethe Bjarup Riis's diametrale modsætning, er hendes modpart i det omtalte TV svineri. Susanne Møller – talskvinde for S.I.O. - er en fantastisk og lødig debattør. Hun er lige præcis dén type menneske, som man med det samme får tillid til, i sin måde at debattere på – vidende, respektfuld, tolerant, værdig og frem for alt: Velformuleret og troværdig. Hun fremfører sine argumenter på en sober, respektfuld og troværdig måde, der efterlader AGBR som dén tåbelige, uvidende og forkælede teenagetøs hun signalerer med sine umodne, utolerante og gabende uintelligente børnehaveudbrud.
Susanne Møller ér så velformuleret, troværdig og menneskelig, som hun udstråler og giver indtryk af. Hun ér et menneske, som man kun kan have respekt for – ikke kun fordi hun er stået frem i offentligheden, men også for hendes holdninger, intellekt, personlighed og menneskelige egenskaber. Jeg har haft den udsøgte fornøjelse, at tilbringe en yderst behagelig aften i hendes selskab til en festivitas ved juletid i en fælles interesseorganisation. Det var en nydelse, at være hendes bordherre og sludre om dét, som har betydning for hende og hendes, tilstedeværende, kollegaer. En aften, som jeg mindes med stor ydmyghed og glæde – en aften, hvor de deltagende mennesker, kunne slappe af og muntre sig i byens glade natteliv, uden at blive stigmatiseret og fordømt, men bare være mennesker. Mennesker, som ku' tale om prostituerede, kunder og alt der imellem, uden intolerante og imbecile idioter i nærheden, til at hyle op og moralisere i en overdreven, kaskade af ukvemsord.
AGBR er forhåbentlig ikke gængs standard for en større mængde af kvinder i 2011 – hun må da stå ene i krogen og kun poppe frem, når en-eller-anden, uheldigvis, får trykket på on-knappen. Det må ikke være sådan, at der findes flere, lignende, snotbobler som repræsentant for det kvindelige køn, i den offentlige debat. Danmark må da ku' præstere bedre – landet må da ku' fostre og fremvise repræsentanter, med en IQ på...lad os bare sige...60, der ka' debattere og præsentere de emner, i den offentlige debat, som er vigtige for nogle eller alle kvinder.
Det er første gang i mit 47 årige liv, at jeg ingen respekt har for en debattør. Det er aldrig overgået mig, at miste al respekt for et menneske, udelukkende på baggrund af en usmagelig måde, at debattere på. Aldrig har jeg oplevet, at føle væmmelse og afsky over et menneskes måde at debattere på – og hendes optræden i den efterfølgende aftenudgave, gjorde ikke min væmmelse og afsky mindre. Én eneste gang i mit liv har jeg følt samme afsky for et menneske – det var engang jeg sad overfor en ung soldat, som skulle til Iraq – han fortalte, at han udelukkende tog dertil fordi han så ku' skyde perkere og dét var et bytte han aldrig havde haft på kornet...han grinede samtidig...
Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg er født som et frit menneske med en fri vilje og et frit sind – i et frit land. En frihed, som jeg værdsætter hver dag og gennem årerne har jeg forsøgt at gi' den følelse, taknemmelighed og viden videre til mine børn – og tænk:
...De søger dén information de behøver og forholder sig til den og danner deres egen mening...
...De må, for min skyld, tro hva' de har lyst til, mine piger – bare de forholder sig til den viden og information, som er til rådighed. De ska' opføre dig ordentligt, behandle andre med respekt og acceptere, at mennesker ikke: tænker, tror og mener det samme...
Jeg elsker Danmark – ku' ikke tænke mig, at leve andre steder i verden. Hvorfor elsker jeg Danmark – fordi dét virker...i det store hele, så virker det, på trods af nogle uoverensstemmelser og lallende idioter...så virker det!
