Drukkenskab hos Socialdemokraterne - Får det konsekvenser?

Jeg finder at der sjældent råbes så højt når det er socialdemokratisk drukkenskab der er problemet, og det til trods for at drukkenskab har været e...

Isabella Balkert,

21/07/2010

Jeg finder at der sjældent råbes så højt når det er socialdemokratisk drukkenskab der er problemet, og det til trods for at drukkenskab har været en evig følgesvend hos Socialdemokraternes ledere siden altid og Frank Jensen sparer altså heller ikke på drikkevarerne, selv når der er tale omet sparemøde og et budgetseminar.

Frank Jensen inviterede 18. januar i år til et budgetseminar, med henblik på at rette op på  kommunens skrantende økonomi. Og så er det jeg spørger, hvorfor holder man ikke det seminar på Rådhuset? Og hvor meget forstand er der til stede ved et budgetseminar når 30 politikere og embedsmænd, bruger mere end 30.000 kroner i baren?

Hvorfor holdere man overhovedet arrangementet på et fire-stjernet Hotel Hesselet i Nyborg? Og hvordan kan politikerne finde på at drikke Hennessy XO cognac til 200 kroner per glas? ER det overhovedet ikke respekt for Københavns borgeres skattepenge?

Selvom barregningen lyder på 33.560 kroner, dækker den også over natmad og frugt for knap 4.000 kroner, mens resten hovedsageligt er brugt på vin, cocktails og specialøl, men så er vi ikke færdig med udgifterne endnu. Hvis den treretters menu også skal tælles med, så løber mad og drikke op i 1.584 kroner per person.

Tilsyneladende er det både ulovligt og strafbart at bruge så højt et beløb på mad og drikke, i forbindelse med sagen mod Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte (V) kastede SF sig netop over ham fordi han havde brugt uforholdsmæssige store beløb på vin og mad fordi han havde overskredet det maximumbeløb, som Østre Landsret fastlagde til at være ikke højere end 1.000 kroner per person som det maksimumbeløbet for offentligt ansatte og politikere, når de spiser og drikker på skatteydernes regning.

Hvis man medregner de 30 deltageres overnatning på hotellet, så lyder den samlede regning til skatteyderne på 131.260 kroner.

Selvom hverken overborgmester Frank Jensen eller Københavns øvrige seks borgmestre har afvist at udtale sig, skal vi så lade sagen ligge der? Eller bør man een gang for alle, slå ned på drukkenskab og overforbrug, selvom det er Socialdemokraterne og det Socialdemokratiske København der er tale om?

Jeg mener det må være på tide at slå ned på alle politikeres og embedsmænds overforbrug og ødselhed, ikke mindst hvis man vil spare og i øvrigt sætte en permanent stopper for fremtidig drukkenskab og slendrian for skatteborgernes penge. Ellers er det jo også fuldkommen vanvittigt at man kører en kæmpe sag på Brixtofte og sætter ham i fængsel for ødselhed, hvis de samme regler ikke gælder hele vejen rundt og altså også for Socialdemokratiet.

 

Kilde: