Så har endnu Islam-ignorant ladet sin ypperlige røst høre i et misforstået forsøg på at forherlige Islam og muslimer og tilsværte Vesten (Europa) og islamkritikerne. Det skete forleden med indlægget: Drop den essentialistiske islamkritik af Ryan Smith (RS). Indlægget er en reaktion på Henrik Gøtkes oversættelse af Craig Reads blog: The myth of the "Dark Ages" . RS beskylder Gøtke, Read og alle islamkritikkere, der forholder sig til Islam, som om denne var/er uforanderlig (en ”tidløs sandhed”), for at være essentialister. Dette er en rigtig fy-ting i RS’s univers, fordi kritikernes tilgang til Islam dermed bliver historieløs. Problemet er imidlertid, at RS, under indflydelse af en grov ignorance, har misforstået hele materien, hvorfor han – altså uvidende om forholdet - er kommet til at vende tingene helt på hovedet. For da Islam jo netop er essentialistisk, kan islamkritikkerne, i sagens natur, kun forholde sig til den som sådan!
Ifølge Koranen selv, er den en direkte kopi af en guddommelig ditto, som Allah har hos sig oppe i himlen (sura 43.02-04). I litteraturen finder vi en sådan forestillingsverden udtrykt første gang med Platon (RS mener, det var Aristoteles, men det er altså ikke korrekt). Platon benyttede følgende lignelse (”hulelignelsen”), der karakteriserer essentialismen: Menneskets verden, er som livet i en hule. Alle de ting, vi iagttager, er blot skygger/svage kopier af essenserne (den virkelige verden), som befinder sig uden for huleåbningen. Kun guderne har tilgang til denne verden, dvs. til ideerne bag tingene, essenserne. Ifølge Platon er den jordiske verden således blot en svag afglans af den virkelige (ideernes) verden, mens den meget praktisk anlagte Islam altså vil hævde, at dens hovedbog er en direkte kopi af det guddommelige (af essensen) og skal opfattes og efterleves som sådan. Derfor er det da også, at Islamisk teologi lærer og kræver af de troende, at de skal opfatte Koranen bogstaveligt. Hvor Platons essentialisme er teoretisk/filosofisk, så er Islams ditto altså en praktiseret essentialisme. Når Islam derfor hævder om sig selv, at den er den absolutte evige/uforandelige sandhed, så er islamkritikkerne ikke (i deres kritik heraf) essentialister. Tværtimod, de skal (i denne kritiske sammenhæng) karakteriseres som det modsatte – altså anti-essentialister!
Det er videre RS meget om at promovere det klassiske falsum, at Islam i middelalderen var Europa langt overlegen i videnskabelig sammenhæng, ligesom Islam også skulle have været mere tolerant. Således lader RS, i et udslag af nærmest guddommelig uvidenhed, os vide, at: ”Da Europa var indsvøbt i den mørke Middelalder levede araberne i den oplyste Middelalder”. Her gør RS imidlertid regning uden vært, for, Islam har aldrig haft en ”middelalder”. Udtrykket ”Middelalder” dækker en periode (ca. år 500 – år 1500) i den særligt europæiske historie. Det var renæssancehistorikerne, der i 1400 tallet, stipulerede perioden og navngav den ”Middelalderen”. Når RS derfor taler om, at muslimerne har haft en ”oplyst middelalder”, er det derfor helt forkert. Begrebet: ”Middelalder”, dækker, som nævnt, kun den særligt europæiske udvikling, ikke f.eks.Kinas eller Mellemøstens.
Når RS yderligere har travlt med at gøre middelalderen til en sort periode i Europas historie, så er han nok på linje med historikerne fra 1400 tallet, der netop mente således, men er meget langt fra år 2010 - den moderne tid, hvor han ellers befinder sig. Skønt det stadig kan være legitimt (historievidenskab) at mene, at middelalderen var en mørk periode, så er denne opfattelse særligt de sidste 30 år blevet væsentligt problematiseret. Dette har skabt et noget mere nuanceret billede af tiden, end den ensidige forestilling, der var renæssancens og som RS altså fører til torvs.
Endelig er det temmelig uskønt at være vidne til, hvorledes Islamignoranterne prøver at forherlige Islams voldelige og grusomme erobringer af Mellemøsten, Nordafrika og Sydeuropa og undertrykkelsen og tvangsomvendelserne af befolkningerne der. RS kalder det som fremgået for ”oplyst middelalder”!!! – Man kan med rette spørge ham om han på samme måde mener, at Hitlers brutale erobringer og behandling af alle ikke-ariere, som undermennesker, på samme måde var udtryk for et højere oplysningsniveau?
I sin store trang til at fremhæve Islams fortræffeligheder vender RS sig også direkte imod Islamkritikernes påstande om, at muslimerne ikke bidrog med noget nyt og epokegørende i den europæiske middelalder. Det hedder: ”Islam-kritikere (har) for vane at sige, at alt hvad muslimerne tænkte og opfandt i deres oplyste Middelalder blot var kopier af tidligere hellenistiske og hinduistiske ideer. Det er rigtigt at araberne forende og forfinede ideer fra andre civilisationer, men araberne kom også med banebrydende ideer såsom Al-Ghazalis (1058–1111) kausalitetskritik”.
Imidlertid – kritik af kausaliteten var ikke noget Al-Ghazali fandt på, som den første. Den tidligst kendte i denne metier, var den indiske filosof Acharya Nagarjuna (perioden 150-250). 7-800 år før Al Ghazali hævdede Nagarjuna, at årsag og virkning enten er identiske eller adskilte, hvorfor frembringelsen af kausale relationer ikke forekommer på den måde, vi opfatter det. Med Nagarjuna som foregangsmand skriver Al-Ghazali sig altså ind i den velkendte tradition, som RS angriber Islamkritikerne for at hævde, nemlig at muslimerne blot reproducerede og i visse tilfælde sublimerede andre kulturer og folkeslags udviklinger og fortræffeligheder. RS kan derfor ikke benytte Al-Ghazali, som dokumentation for sin påstand om, at muslimerne ikke kun tog fra europæerne og andre folkeslag, men også kunne selv. Ved alligevel at gøre det, bekræfter han Islamkritikernes opfattelse. Kuriøst er det i øvrigt at bemærke, at RS´s favorit, Al-Ghazali, var en af de essentialister, RS ellers har så travlt med at lægge afstand til, mens Nargarjuna var det modsatte.
Endelig retter RS et angreb imod islamkritikkerne for med udgangspunkt i nogle få koranvers at ville ekstrapolere til muslimernes ”sande essens”. Hvis vi ovenfor har kunnet se misforståelser og fejlagtigheder fra RS, så er der her tale om noget – ja, undskyld mig - fordrejet sludder. Ingen Islamkritikker påstår, at de kender RS´s såkaldt ”sande essens” om muslimerne blot på basis af nogle koranvers. Hvad RS i virkeligheden afslører er sin egen manglende viden om den materie han, fra sit studentikose elfenbenstårn, har kastet sig ud i. Islamkritikere benytter sig ikke af koranvers, der ikke er repræsentative for Koranen. Den danske udgave af Koranen (Ellen Wulff, 2006) har 505 sider, og man finder her ordet ”vantro” 378 gange (med en fejlmargen i min tælling på 5 til hver side). Det betyder altså, at dette ord gennemsnitligt forekommer på 3 ud af 4 sider!!! Det skal tilføjes, at den kontekst, som ordet ”vantro” indgår i, er alt andet end livsbekræftende. Der er i Koranen vers på vers på vers, som opfordrer til vold, drab, krig og undertrykkelse af vantro, jøder og kristne. Det er derfor helt uhyrligt og afslørende for RS´s ignorance, når han kan ses sige følgende: ”Hvis man virkelig ville benytte sig af logikken med at ekstrapolere et folkefærds sande essens ud fra passager i deres hellige tekster, så indeholder Torah’en påbud om nådesløst at udslette de folkeslag som israelitterne møder i Landet med Mælk og Honning, mens Koranen blot indeholder påbud om at dhimmificere kristne og jøder. Ud fra essentialisternes egen logik må jøderne altså væres mere optagede af mord på muslimer end omvendt, hvilket (Israels militære muligheder taget i betragtning) igen ikke er tilfældet.”
At RS altså kan give sig til påstå, at ”Koranen blot indeholder påbud om at dhimmificere kristne og jøder”, er det mest grotesk ignorante og oplagt dumme jeg hidtil er stødt på i debatten om Islam. Det er underlødigt, det er forplumrende, det er stødende og det er direkte undergravende for en saglig debat. Hvis RS virkelig mener det seriøst med sin deltagelse i debatten om Islam, så bedes han sætte sig ind Koranens indhold (f.eks. læse bogen), inden han giver sig til at udtale sig om netop dens – indhold!
Der skal herfra lyde en KÆMPE opfordring til RS og alle andre utålelige Islamignoranter om at hæve sig opover deres studentikose stade, blive debatvoksne og droppe de fordomsfulde og debatundergravende angreb på Islamkritikerne!
Ifølge Koranen selv, er den en direkte kopi af en guddommelig ditto, som Allah har hos sig oppe i himlen (sura 43.02-04). I litteraturen finder vi en sådan forestillingsverden udtrykt første gang med Platon (RS mener, det var Aristoteles, men det er altså ikke korrekt). Platon benyttede følgende lignelse (”hulelignelsen”), der karakteriserer essentialismen: Menneskets verden, er som livet i en hule. Alle de ting, vi iagttager, er blot skygger/svage kopier af essenserne (den virkelige verden), som befinder sig uden for huleåbningen. Kun guderne har tilgang til denne verden, dvs. til ideerne bag tingene, essenserne. Ifølge Platon er den jordiske verden således blot en svag afglans af den virkelige (ideernes) verden, mens den meget praktisk anlagte Islam altså vil hævde, at dens hovedbog er en direkte kopi af det guddommelige (af essensen) og skal opfattes og efterleves som sådan. Derfor er det da også, at Islamisk teologi lærer og kræver af de troende, at de skal opfatte Koranen bogstaveligt. Hvor Platons essentialisme er teoretisk/filosofisk, så er Islams ditto altså en praktiseret essentialisme. Når Islam derfor hævder om sig selv, at den er den absolutte evige/uforandelige sandhed, så er islamkritikkerne ikke (i deres kritik heraf) essentialister. Tværtimod, de skal (i denne kritiske sammenhæng) karakteriseres som det modsatte – altså anti-essentialister!
Det er videre RS meget om at promovere det klassiske falsum, at Islam i middelalderen var Europa langt overlegen i videnskabelig sammenhæng, ligesom Islam også skulle have været mere tolerant. Således lader RS, i et udslag af nærmest guddommelig uvidenhed, os vide, at: ”Da Europa var indsvøbt i den mørke Middelalder levede araberne i den oplyste Middelalder”. Her gør RS imidlertid regning uden vært, for, Islam har aldrig haft en ”middelalder”. Udtrykket ”Middelalder” dækker en periode (ca. år 500 – år 1500) i den særligt europæiske historie. Det var renæssancehistorikerne, der i 1400 tallet, stipulerede perioden og navngav den ”Middelalderen”. Når RS derfor taler om, at muslimerne har haft en ”oplyst middelalder”, er det derfor helt forkert. Begrebet: ”Middelalder”, dækker, som nævnt, kun den særligt europæiske udvikling, ikke f.eks.Kinas eller Mellemøstens.
Når RS yderligere har travlt med at gøre middelalderen til en sort periode i Europas historie, så er han nok på linje med historikerne fra 1400 tallet, der netop mente således, men er meget langt fra år 2010 - den moderne tid, hvor han ellers befinder sig. Skønt det stadig kan være legitimt (historievidenskab) at mene, at middelalderen var en mørk periode, så er denne opfattelse særligt de sidste 30 år blevet væsentligt problematiseret. Dette har skabt et noget mere nuanceret billede af tiden, end den ensidige forestilling, der var renæssancens og som RS altså fører til torvs.
Endelig er det temmelig uskønt at være vidne til, hvorledes Islamignoranterne prøver at forherlige Islams voldelige og grusomme erobringer af Mellemøsten, Nordafrika og Sydeuropa og undertrykkelsen og tvangsomvendelserne af befolkningerne der. RS kalder det som fremgået for ”oplyst middelalder”!!! – Man kan med rette spørge ham om han på samme måde mener, at Hitlers brutale erobringer og behandling af alle ikke-ariere, som undermennesker, på samme måde var udtryk for et højere oplysningsniveau?
I sin store trang til at fremhæve Islams fortræffeligheder vender RS sig også direkte imod Islamkritikernes påstande om, at muslimerne ikke bidrog med noget nyt og epokegørende i den europæiske middelalder. Det hedder: ”Islam-kritikere (har) for vane at sige, at alt hvad muslimerne tænkte og opfandt i deres oplyste Middelalder blot var kopier af tidligere hellenistiske og hinduistiske ideer. Det er rigtigt at araberne forende og forfinede ideer fra andre civilisationer, men araberne kom også med banebrydende ideer såsom Al-Ghazalis (1058–1111) kausalitetskritik”.
Imidlertid – kritik af kausaliteten var ikke noget Al-Ghazali fandt på, som den første. Den tidligst kendte i denne metier, var den indiske filosof Acharya Nagarjuna (perioden 150-250). 7-800 år før Al Ghazali hævdede Nagarjuna, at årsag og virkning enten er identiske eller adskilte, hvorfor frembringelsen af kausale relationer ikke forekommer på den måde, vi opfatter det. Med Nagarjuna som foregangsmand skriver Al-Ghazali sig altså ind i den velkendte tradition, som RS angriber Islamkritikerne for at hævde, nemlig at muslimerne blot reproducerede og i visse tilfælde sublimerede andre kulturer og folkeslags udviklinger og fortræffeligheder. RS kan derfor ikke benytte Al-Ghazali, som dokumentation for sin påstand om, at muslimerne ikke kun tog fra europæerne og andre folkeslag, men også kunne selv. Ved alligevel at gøre det, bekræfter han Islamkritikernes opfattelse. Kuriøst er det i øvrigt at bemærke, at RS´s favorit, Al-Ghazali, var en af de essentialister, RS ellers har så travlt med at lægge afstand til, mens Nargarjuna var det modsatte.
Endelig retter RS et angreb imod islamkritikkerne for med udgangspunkt i nogle få koranvers at ville ekstrapolere til muslimernes ”sande essens”. Hvis vi ovenfor har kunnet se misforståelser og fejlagtigheder fra RS, så er der her tale om noget – ja, undskyld mig - fordrejet sludder. Ingen Islamkritikker påstår, at de kender RS´s såkaldt ”sande essens” om muslimerne blot på basis af nogle koranvers. Hvad RS i virkeligheden afslører er sin egen manglende viden om den materie han, fra sit studentikose elfenbenstårn, har kastet sig ud i. Islamkritikere benytter sig ikke af koranvers, der ikke er repræsentative for Koranen. Den danske udgave af Koranen (Ellen Wulff, 2006) har 505 sider, og man finder her ordet ”vantro” 378 gange (med en fejlmargen i min tælling på 5 til hver side). Det betyder altså, at dette ord gennemsnitligt forekommer på 3 ud af 4 sider!!! Det skal tilføjes, at den kontekst, som ordet ”vantro” indgår i, er alt andet end livsbekræftende. Der er i Koranen vers på vers på vers, som opfordrer til vold, drab, krig og undertrykkelse af vantro, jøder og kristne. Det er derfor helt uhyrligt og afslørende for RS´s ignorance, når han kan ses sige følgende: ”Hvis man virkelig ville benytte sig af logikken med at ekstrapolere et folkefærds sande essens ud fra passager i deres hellige tekster, så indeholder Torah’en påbud om nådesløst at udslette de folkeslag som israelitterne møder i Landet med Mælk og Honning, mens Koranen blot indeholder påbud om at dhimmificere kristne og jøder. Ud fra essentialisternes egen logik må jøderne altså væres mere optagede af mord på muslimer end omvendt, hvilket (Israels militære muligheder taget i betragtning) igen ikke er tilfældet.”
At RS altså kan give sig til påstå, at ”Koranen blot indeholder påbud om at dhimmificere kristne og jøder”, er det mest grotesk ignorante og oplagt dumme jeg hidtil er stødt på i debatten om Islam. Det er underlødigt, det er forplumrende, det er stødende og det er direkte undergravende for en saglig debat. Hvis RS virkelig mener det seriøst med sin deltagelse i debatten om Islam, så bedes han sætte sig ind Koranens indhold (f.eks. læse bogen), inden han giver sig til at udtale sig om netop dens – indhold!
Der skal herfra lyde en KÆMPE opfordring til RS og alle andre utålelige Islamignoranter om at hæve sig opover deres studentikose stade, blive debatvoksne og droppe de fordomsfulde og debatundergravende angreb på Islamkritikerne!
