Man tror ikke at man kan blive overrasket længere, og så sker dette...
De siger også: Amalie kom her, jeg vil have din autograf. Men jeg blev bange for dem, fordi det var mørkt og de var truende i deres opførsel overfor os.
Så opdagede vi, at taget i vores cabriolet var blevet sprættet op. Men det er ikke regn, der er trængt ind gennem det opsprættede tag, der har gjort mor og datter våde. Først der kunne vi lugte det. Og det gik det op for os, at det var lykkedes dem at hælde tis ned på bilens sæder. Det var virkelig klamt, væmmes Amalie ved oplevelsen.
Mon ikke at drengene havde været mere flinke over for Amalie og hendes mor, hvis Amalie nu havde været mere åben og inkluderende, fremfor tydeligt racistisk og fremmedhadende? Måske hun kunne skrive under på Københavns Kommunes nye charter for mangfoldighed.
