Endnu en dansk soldat (den 39.) dør en meningsløs død i Afghanistan, hvilket får Lene Espersen til at overgå sig selv i opblæste floskler og populistisk selvretfærdighed:
"Vicestatsminister Lene Espersen (K) siger, at soldaten er en dansk helt, som gav sit liv for sit lands sikkerhed:
- Det gør ondt, når vi mister en ung dansker, der har gået i front for frihed og imod terror. Vi har været i krig længe nu, men vi vænner os aldrig til at miste vores udsendte, siger hun og tilføjer:
- Det får os heller ikke til at give op - tværtimod. Soldatens kamp vil blive videreført, siger hun i en kommentar."
For det første: Bliver man en helt af at blive sprængt i luften af en bombe mens man sidder passivt og intet foretager sig i en mandskabsvogn? Nej.
For det andet: Giver man sit liv for Danmarks sikkerhed, når man bliver sprængt i luften et sted i Centralasien, hvor man ikke er velkommen, og hvor ens tilstedeværelse absolut ingen betydning har for Danmarks sikkerhed? Nej.
For det tredje: Går militære styrker i front for frihed og imod terror, når der er tale om besættelsesstyrker, som holder et dybt korrupt regime ved magten og samtidig skaber grobund for et utal af nye terrorister ved jævnligt at sørge for, at lokale civile kvinder og børn bliver slagtet? Nej.
For det fjerde: Er det logisk at blive endnu mere indædt tilhænger af danske styrkers tilstedeværelse i Afghanistan jo flere danske soldater, der bliver dræbt? Nej!