Nu satte jeg mig så for at se, hvad de danske skatteydere får for de mange millioner, der er skudt i grand-prixet og ikke mindst "Eurovision Island". Plus at jeg faktisk finder grand-prixet for OK underholdning.
Og allerede i indledningen stod det klart, at DR heller ikke denne gang ville forpasse chancen for at være "progressive" og så forbandet politisk korrekte, at vi formentlig skal ind i kernen af Østerbro Hattedame-forening for at finde noget lignende.
De 3 værter, Pilou Asbæk, Lise Rønne og Nikolaj Koppel stod og snakkede om, hvorfor der var 2 mænd og 1 kvinde, hvortil Lise Rønne sagde "That was my decision". Ha ha ha. Hvor var det altså sjovt. Så stillede de sig selv spørgsmålet: "Hvad laver Pilou Asbæk - en skuespiller - som TV vært?". Hvortil Nikolaj Koppel sagde "That was my decision" og blinkede indforstået til sin mandlige medvært.
Tag den, Putin! Så var vi i gang.
Senere hen kunne vi høre værterne fortælle om, hvordan mænd holdte i hånd blandt publikum. Og da afgørelsen var tæt på, viste Koppel med fingerene, at det ikke var ret meget, der skilte landene, hvortil Pilou replicerede "At han synes, at den afstand var ganske meget" - ha ha - igen hvor er vi altså frigjorte.
Det er simpelthen så påtaget, at det bliver pinligt. Der var da heller ingen, der grinede - og showet gik hurtigt videre.
Og indslaget imellem afstemning og afgørelse var selvfølgelig en version af "The Ugly Duckling", hvor vi atter indgang fik indprentet med eftertryk, at vi alle er lige gode - præcis som vi er.
Kære DR. Kan vi ikke glemme alt det progressive og politisk korrekte? Kan I ikke for en gangs skyld forpasse chancen for at mase Jeres politiske korrekthed ned i halsen på seerne? Kan vi ikke bare få et show, der fejrer Europop und nichts weiter?