DR: Politikere på farligt skråplan

JEG KAN GODT lide DRs Underholdningsorkester

Ikke angivet Ikke angivet,

14/11/2014

JEG KAN GODT lide DRs Underholdningsorkester. En samling uhyre dygtige musikere, der – både fysisk og via radio og tv – kommer rundt i landet som fine repræsentanter for den licens, vi alle betaler. Det vil være en klar svækkelse af DRs folkelige mandat, hvis orkesteret – som DRs ledelse har bestemt – bliver nedlagt som led i en spareplan. På den anden side. DR er sat i verden for primært at lave det, som ellers ikke findes på det private marked. Som et supplement. Den musik, som Underholdningsorkestret leverer, kan man godt finde andre steder. Det samme kan man ikke sige om andre, mere originale DR-tilbud. Radiokanalen P1, samfundskanalen DR2 eller kulturkanalen DR K laver vigtige og nyttige programmer, som man ikke finder andre steder i Danmark.