Hvis man skulle foranlediges til at tro, at DR bedriver neutral objektiv journalistik tager man grueligt fejl. Jeg faldt over denne artikel på DR.dk
Jeg tænkte endelig har selv DR's journalister i elfenbenstårnet fået øjnene op. Men jeg tog fejl. Man citerer en vismand, Claus Thustrup, for at sige at der er 3 veje man kan gå. Det er dog underligt at journalisterne tydeligt vælger kun at koncentrere sig om den ene vej, nemlig øget boligbeskatning. De to andre alternativer, enten at sænke det offentlige forbrug eller skaffe flere i beskæftigelse, udforskes slet ikke. Agendaen fra journalisterne er klar, skal velfærden reddes kræver det øget boligbeskatning. Det er desuden en kraftig tilsningelse at sige at man sparer penge pgs. skattestoppet. Det er dog en noget spøjs udlægning af en skat, en skat er jo indkrævning af penge denne kan kun være lille eller stor. Man kan ikke tale om at "spare" i denne sammenhæng. Skræmmende at det mest nærliggende nemlig at skære i det offentliges budget ikke behandles i artiklen. Dette kunne være nærliggende, da vi har den største offentlige sektor i verden.